Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
[Psalm Lun Tulik Natul Korah; Ac Heman, Mwet Ezra] O LEUM GOD su langoeyu, nga wowoyak ac tung len fon, Ac ke fong nga tuku nu ye motom.
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Lohng pre luk, Lipsre tung luk in suk kasru!
Tuh mwe keok puspis putati nu fuk Ac nga apkuran in misa. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Nga oana elos nukewa su apkuran in misa; Wanginla ku luk.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Sisila nga inmasrlon mwet misa, Nga oana mwet su anwuki ac pukpuki in kulyuk uh — Oana elos su kom tiana sifil esam, Su kom fah tia ku in sifilpa kasru.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Kom sisyula nu in lufin mas loallana, Nu in luf se su arulana lohsr ac loal.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Mulat lom putati toasr nu fuk Ac nga itungyuki ye noa in kasrkusrak lom.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Kom oru tuh mwet kawuk luk in sisyula, Ac oru tuh nga in oana mwe srungayuk selos. Nga kauli ac tia ku in kaingkunla.
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mutuk losrla ke keok luk, LEUM GOD, nga sralak pouk Ac pre nu sum len nukewa.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Ya kom ac oru ma sakirik usrnguk nu sin mwet misa? Ya elos ac tukakek ac kaksakin kom?
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Ya lungse kawil lom srumunyuk in kulyuk uh? Ya oaru lom srumunyuk ke acn in kunausten?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Ya mwenmen lom liyeyuk in acn lohsr uh, Ku wo lom liyeyuk ke acn sin mwet mulkinyukla uh?
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
LEUM GOD, nga pre nu sum in kasreyu. Nga pre nu sum ke lotutang nukewa.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Efu ku kom sisyula, LEUM GOD? Efu ku kom ngetla likiyu?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Nga nuna keok ac apkuran nu ke misa e ke nga srikyak, Nga totola ke ma toasr su kom kaiyu kac.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Mulat upa lom itungyuwi — Mwe aksangeng lom kunausyula.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Ma inge apinyula oana sronot ke len nufon, Ac kuhlusyuwi ke siska nukewa.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Finne kawuk fototo luk, kom oru elos sisyula, Ac lohsr mukena pa nga liye uh.
