Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
A song or Psalme of Heman the Ezrahite to give instruction, committed to the sonnes of Korah for him that excelleth upon Malath Leannoth. O Lord God of my saluation, I cry day and night before thee.
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Let my prayer enter into thy presence: incline thine eare vnto my cry.
For my soule is filled with euils, and my life draweth neere to the graue. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted among them that go downe vnto the pit, and am as a man without strength:
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Free among the dead, like the slaine lying in the graue, whome thou remembrest no more, and they are cut off from thine hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Thou hast layde me in the lowest pit, in darkenes, and in the deepe.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Thine indignation lyeth vpon me, and thou hast vexed me with all thy waues. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Thou hast put away mine acquaintance farre from me, and made mee to be abhorred of them: I am shut vp, and cannot get foorth.
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mine eye is sorowfull through mine affliction: Lord, I call dayly vpon thee: I stretch out mine hands vnto thee.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt thou shewe a miracle to the dead? or shall the dead rise and prayse thee? (Selah)
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy louing kindenes be declared in the graue? or thy faithfulnes in destruction?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonderous workes be knowen in the darke? and thy righteousnes in the land of obliuion?
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But vnto thee haue I cryed, O Lord, and early shall my prayer come before thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Lord, why doest thou reiect my soule, and hidest thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and at the point of death: from my youth I suffer thy terrours, doubting of my life.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thine indignations goe ouer me, and thy feare hath cut me off.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They came round about me dayly like water, and compassed me together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
My louers and friends hast thou put away from me, and mine acquaintance hid themselues.
