Salme 86
1 (En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Molitev Davidova: Nagni, Gospod, uho svoje; usliši me, ker siromak sem in ubožen.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Reši dušo mojo, ker tisti sem, kateremu deliš milost; reši hlapca svojega, ti Bog moj, ko imam zaupanje v tebe.
3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
Milost mi izkaži, Gospod; ker kličem te ves dan.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Razveseli dušo svojega hlapca; ker do tebe, Gospod, povzdigujem dušo svojo.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Ti namreč, Gospod, si dober in prizanašaš, in obilen v milosti vsem, ki te kličejo.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
Čuj molitev mojo, Gospod; in poslušaj prošenj mojih glas.
7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
O času stiske svoje te kličem, ker uslišuješ me.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Ni ti enakega med vsemi bogovi, o Gospod; in dél ni tvojim enakih.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Vsi narodi, katerim jih deliš, prihajajočim, klanjajo se pred teboj, in čast dajó tvojemu imenu.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Ker velik si in čudovit, ti sam si Bog.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Uči me, Gospod, pot svoj; hodim naj dalje v resnici tvoji; zberi srce moje, da se boji tvojega imena.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Slavil te bodem, Gospod Bog moj, iz vsega svojega srca; in čestil bodem imé tvoje vekomaj.
Ker velika je milost tvoja do mene, in rešil si dušo mojo iz spodnjega groba. (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
O Bog, prevzetniki se spenjajo zoper mene, in silovitnikov krdela iščejo življenja mojega, ker te nimajo pred očmi.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
Ti pa, Gospod, Bog mogočni, usmiljen si in milosten; potrpežljiv in obilen v milosti in zvestobi.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Ozri se v mé, in milost mi stórí; daj moč svojo hlapcu svojemu, in reši dekle svoje sina.
17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Stóri znamenje nad menoj v dóbro; da naj vidijo sovražniki moji in se sè sramoto oblijó, ko mi bodeš ti, Gospod, pomagal, in potolažil me.
