Salme 86
1 (En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Nagni svoje uho, oh Gospod, prisluhni mi, ker sem ubog in pomoči potreben.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Varuj mojo dušo, ker sem svet. Oh ti moj Bog, reši svojega služabnika, ki zaupa vate.
3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
Bodi mi usmiljen, oh Gospod, kajti vsak dan kličem k tebi.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Razveseli dušo svojega služabnika, kajti k tebi, oh Gospod, dvigujem svojo dušo.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Kajti ti, Gospod, si dober in pripravljen odpustiti in obilen v usmiljenju k vsem tem, ki kličejo k tebi.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
Pazljivo prisluhni, oh Gospod, moji molitvi in pazi na glas mojih ponižnih prošenj.
7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
Na dan svoje stiske bom klical k tebi, kajti ti mi boš odgovoril.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Med bogovi ni nikogar podobnega tebi, oh Gospod; niti ni nobenih del, podobnih tvojim delom.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Vsi narodi, ki si jih naredil, bodo prišli in oboževali pred teboj, oh Gospod in proslavili bodo tvoje ime.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Kajti ti si velik in delaš čudovite stvari. Samo ti si Bog.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Úči me svojo pot, oh Gospod, hodil bom v tvoji resnici; zedini moje srce, da se bo balo tvojega imena.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Hvalil te bom, oh Gospod, moj Bog, z vsem svojim srcem in tvoje ime bom proslavljal na vékomaj.
Kajti veliko je tvoje usmiljenje do mene in mojo dušo si osvobodil pred najglobljim peklom. (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
Oh Bog, ponosni so vstali zoper mene in zbori nasilnih ljudi so stregli po moji duši, niso pa tebe postavili pred sebe.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
Toda ti, oh Gospod, si Bog, poln sočutja in milostljiv, potrpežljiv in obilen v milosti in resnici.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Oh obrni se k meni in se me usmili, daj svojo moč svojemu služabniku in reši sina svoje pomočnice.
17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Pokaži mi znamenje za dobro, da bodo tisti, ki me sovražijo, lahko to videli in bili osramočeni, ker si mi ti, Gospod, pomagal in me tolažil.
