Salme 86
1 (En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Prigni, Gospode! uho svoje i usliši me, jer sam nevoljan i ništ.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Saèuvaj dušu moju, jer sam tvoj poklonik. Spasi slugu svojega, Bože moj, koji se u te uzda.
3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
Smiluj se na me, Gospode, jer k tebi vièem vas dan.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Obeseli dušu sluge svojega, jer k tebi, Gospode, podižem dušu svoju.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Jer si ti, Gospode, dobar i milosrdan i veoma milostiv svima koji te prizivlju.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
Èuj, Gospode, molitvu moju, i slušaj glas moljenja mojega.
7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
U dan tuge svoje prizivljem te, jer æeš me uslišiti.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Nema meðu bogovima takoga kakav si ti, Gospode, i nema djela takijeh kakva su tvoja.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Svi narodi, koje si stvorio, doæi æe i pokloniti se pred tobom, Gospode, i slaviti ime tvoje.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Jer si ti velik i tvoriš èudesa; ti si jedan Bog.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Pokaži mi, Gospode, put svoj, i iæi æu u istini tvojoj; uèini neka se mili srcu mojemu bojati se imena tvojega.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Slaviæu te, Gospode Bože moj, svijem srcem svojim, i poštovaæu ime tvoje dovijeka.
Jer je milost tvoja velika nada mnom, i izvadio si dušu moju iz pakla najdubljega. (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
Bože, oholice ustaše na mene, i gomila nasilnika traži dušu moju, i nemaju tebe pred sobom.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
Ali ti, Gospode, Bože milostivi i blagi, strpljivi i bogati dobrotom i istinom,
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Pogledaj na me i smiluj mi se, daj silu svoju sluzi svojemu, i pomozi sinu sluškinje svoje;
17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Uèini sa mnom èudo dobrote. Neka vide koji me nenavide, i postide se, što si mi, Gospode, pomogao i utješio me.
