< Salme 86 >
1 (En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu keni'a antahinka nona hunanto. Na'ankure nagrira kna nami'za nazeri haviza nehazage'na, maka zankura atupa nehu'na, naza hugara osu'noe.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Anumzamoka kegava nagrira hunanto. Na'ankure kagri kavariri fatgo nagra nehue. Kagrite'ma namentintima nehua Anumzanimoka eri'za vahekamo'na nagu'vazio.
3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
Ra Anumzamoka kasunku hunanto, na'ankure maka kna kagritega nunamuna huvava nehue.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Ra Anumzamoka eri'za vahekamo'na nagu'afina muse'za antenanto, na'ankure kagritega nunamuna nehu'na monora hunegantoe.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Ra Anumzamoka kagra knare'zantfa hu'nanankinka kumizmia atrezmante'naku retro hu'nane. Zamazama hananegu'ma kagri'ma kantahigaza miko vahe'mokizmia vagaore kavesizanu ante avite'nezmantane.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu ke'ni'a antahinamio. Kasuraginantenka nazama huogu'ma krafama nehua krafageni'a antahinamio.
7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
Hazenke knafima ufresuna kagritega nunamuna hanugenka, nunamu keni'a antahinamigahane.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Ra Anumzamoka kagrikna anumzana magore huno omani'ne. Kagrama nehana kna kagu'vazana mago'a anumzantmimo'za osugahaze.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Mika kokankoka vahe'ma tro'ma huzmante'nana vahe'mo'za Ra Anumzamoka kavuga e'za monora eme hunegante'za ruotge'ma hu'nea kagia ahentesga hugahaze.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Na'ankure kagra knarezantfa huno mareri agatere'nea kavu'kvaza erifore nehane. Kagrake'za Anumzana mani'nane.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Ra Anumzamoka kavukva zanka'a rempi hunamige'na, tamage nanekeka'a amage antena va'neno. Nagu'a nazeri agru huge'na, kagri kagigura koro hunte'na agorga mani'neno.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Ra Anumzana nagri Anumzamoka nagu'areti hu'na susu hunegante'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue. Kagi'a ahentesga huvava hu'na vugahue.
13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol )
Na'ankure Kagrama navesi'nantenka knare'ma hunenantana zamo'a rankrerfa hu'ne. Kagra fri vahe kumapinti nagu'vazi'nane. (Sheol )
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
Hazenke vahe'mo'za ha'renantaze. Vahe'ma zamahe'za zamazeri havizama nehaza vahe'mo'za nahe fri'za nehu'za, Kagrira kagefenkami atre'za kage amneza nehaze.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
Hianagi Ra Anumzana kagra keke nehunka kasunku hu Anumza mani'nanankino, vagaore kavesizanu knare hunerantenka, ame hunka krimpa ahenorantenka, kema hu'nana kema avaririnka ana zama hu kavukva zamo'a kagripina avite'ne.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Ra Anumzamoka kavugosa hunaminka, kasunku hunanto. Eri'za vaheka'amofona hankavea neminka, eri'zama erinegantea a'mofo nemofona agu'vazio.
17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Ra Anumzamoka nagri'ma navesi nenantana zamofo avame'zana naveri huo. E'ina hugeno zamavaresrama hunentaza vahe'mo'za nege'za zamagazegura hugahaze. Na'ankure Ra Anumzamoka knarera hunenantenka naza nehane.