Salme 86
1 (En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.
