Salme 81

1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Asaf dwom. Monto ahurisie dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Onyankopɔn no!

2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Momma nnwom no so na monwoso akasaeɛ. Mommɔ sankuo ne bɛnta dɛɛdɛ no.

3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

Monhyɛne mmɛntia ɔsrane foforɔ da no, ne ɔsrane korokumatwa mu, yɛn Apontoɔ da no;

4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Yei yɛ Israelfoɔ ahyɛdeɛ, Yakob Onyankopɔn mmara.

5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Ɔtintimiiɛ sɛ nhyehyɛeɛ maa Yosef ɛberɛ a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte aseɛ no.

6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Ɔka sɛ, “Meyii adesoa no firii mo mmatire so, ne mo nsa firii adwumaden ho.

7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

Mo ahohiahia mu, mofrɛɛ me na megyee mo, megyee mo so wɔ aprannaa mu; me sɔɔ mo hwɛeɛ wɔ Meriba nsuo ho.

8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

“Ao me nkurɔfoɔ, montie me kɔkɔbɔ yi, Ao Israel, sɛ mobɛtie me a!

9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Ɛnsɛ sɛ monya anyame foforɔ bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokoto ananafoɔ nyame.

10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Mene Awurade, mo Onyankopɔn a meyii mo firii Misraim asase so no. Mommue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.

11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

“Nanso me nkurɔfoɔ rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.

12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

Enti megyaa wɔn maa wɔn akomaden sɛ wɔnyɛ deɛ wɔpɛ biara.

13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

“Sɛ me nkurɔfoɔ tie me, na Israel nante mʼakwan so a,

14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

anka mɛdi wɔn atamfoɔ so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wɔkyiri wɔn!

15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Wɔn a wɔtane Awurade no de suro bɛkoto no, na wɔn asotwe to rentwa da.

16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

Nanso, wɔde atokoɔ mu atokoɔ papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu woɔ bɛma mo amee.”