Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Cantád a Dios nuestra fortaleza: cantád con júbilo al Dios de Jacob.
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Tomád la canción, y dad al adufe: a la arpa de alegría, con el salterio.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Tocád la trompeta en la nueva luna, en el día señalado: en el día de nuestra solemnidad.
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Porque estatuto es de Israel: juicio del Dios de Jacob.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Por testimonio en José le ha constituido, cuando salió sobre la tierra de Egipto: donde oí lenguaje que no entendía.
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Quité entonces su hombro de debajo de la carga: sus manos se quitaron de las ollas.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
En la angustia llamaste, y yo te libré; te respondí en el secreto del trueno; te probé sobre las aguas de Meriba. (Selah)
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Oye, pueblo mío, y protestarte he: Israel, si me oyeres;
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
No habrá en ti dios ajeno: ni te encorvarás a dios extraño.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Yo soy Jehová tu Dios, que te hice subir de la tierra de Egipto: ensancha tu boca, y henchirla he.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Mas mi pueblo no oyó mi voz: e Israel no me quiso a mí.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Y dejélos a la dureza de su corazón; caminaron en sus consejos.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
¡O si mi pueblo me oyera, si Israel anduviera en mis caminos!
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
En nada derribara yo a sus enemigos: y volviera mi mano sobre sus adversarios.
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Los aborrecedores de Jehová le hubieran mentido: y el tiempo de ellos fuera para siempre.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Y Dios le hubiera mantenido de grosura de trigo: y de miel de la piedra te hubiera hartado.
