Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Glasno prepevajte Bogu, naši môči, naredite radosten glas Jakobovemu Bogu.
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Vzemite psalm in prinesite sèm tamburin, prijetno harfo s plunko.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Trobite na šofar ob mlaju, ob določenem času na naš slovesni praznični dan.
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Kajti to je bil zakon za Izraela in postava Jakobovega Boga.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
To je odredil v Jožefu za pričevanje, ko je šel ven skozi egiptovsko deželo, kjer sem slišal jezik, ki ga nisem razumel:
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
»Njegovo ramo sem odstranil od bremena, njegove roke so bile osvobojene pred lonci.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Ti kličeš v stiski in jaz sem te osvobodil, odgovoril sem ti na skrivnem kraju groma. Jaz sem te preizkusil pri vodah Meríbe. (Sela)
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Poslušaj, oh moje ljudstvo, pričeval ti bom, oh Izrael, če bi mi hotel prisluhniti.
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
V tebi naj ne bo tujega boga niti ne boš oboževal nobenega tujega boga.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Jaz sem Gospod, tvoj Bog, ki te je privedel iz egiptovske dežele. Široko odpri svoja usta in napolnil jih bom.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Toda moje ljudstvo noče prisluhniti mojemu glasu in Izrael noče ničesar od mene.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Tako sem jih izročil njihovim lastnim srčnim željam in živeli so po svojih lastnih nasvetih.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
Oh, da bi mi moje ljudstvo prisluhnilo in bi Izrael hodil po mojih poteh!
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
Kmalu bi podjarmil njihove sovražnike in svojo roko obrnil zoper njihove nasprotnike.
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Gospodovi sovražniki bi se morali podvreči pod njega, pa bi se njihov čas ohranil na veke.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Hranil bi jih tudi z najodličnejšo pšenico in z medom iz skale bi te nasitil.«
