Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Misaboa aman’Añahare haozarantika; mipazaha an-drebeke aman’Añahare’ Iakobe.
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Araho an-tsabo! Pehopeho ty kantsàñe; titiho ty jejo mamy-feo reketse marovany.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Tiofo amy jiri-bolañey ty antsiva, amy pea-bolam- pamantañan-tikañey.
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Fañè ho a i Israele; fepèn’ Andrianañahare’ Iakobe.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Noriza’e am’Iehosefe ho taroñe, ie niavotse le nanitsike ty tane’ i Mitsraime; naho tsinanoko ty saontsy tsy napotako.
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Nahahako an-tsoro’e eo i kilankañey, navotsotse amy lietsey o fità’eo.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Kinanji’o t’ie niampoheke, le rinombako; nanoiñe azo am-pikafiran’ ampiñe ao; nitsoheako an-drano Meriba añe. Selà
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Janjiño ry ondatiko, le ho toroako, ry Israele, (hera) ho haoñe’areo.
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Tsy ho ama’ndrahare hafa irehe, tsy hitalaho amo saren-drahare ila’eo.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Izaho Iehovà Andrianañahare’o ninday azo boak’an-tane’ Mitsraime añe. atañatañao ty falie’o, le hetsaheko.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Fe nihiritsiritse amako ondatikoo vaho nanjehats’ ahy t’Israele.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Aa le napoko horihe’ iereo ty hagàn’ arofo’ iareo, homb’am-pisafiri’ iareo avao.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
Aa naho nijanjiñe ahy ondatikoo! naho nañavelo amo lalakoo t’Israele,
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
le ho nampitsolofiñeko aniany o malaiñe iareoo; vaho ho natoliko ty tañako hiatreatre o rafelahi’ iareoo!
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Nioniñe te tsy to añatrefa’ Iehovà o malaiñe azeo, fe ho nainai’e eo t’Israele.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Le hanjotsoa’e ampemba soa iereo, naho hanjañeko an-tantele boak’am-bato ao.
