Salme 81

1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

in finem pro torcularibus Asaph exultate Deo adiutori nostro iubilate Deo Iacob

2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

sumite psalmum et date tympanum psalterium iucundum cum cithara

3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

bucinate in neomenia tuba in insigni die sollemnitatis nostrae

4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

quia praeceptum Israhel est et iudicium Dei Iacob

5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

testimonium in Ioseph posuit illud cum exiret de terra Aegypti linguam quam non noverat audivit

6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

devertit ab oneribus dorsum eius manus eius in cofino servierunt

7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

in tribulatione invocasti me et liberavi te exaudivi te in abscondito tempestatis probavi te apud aquam Contradictionis diapsalma

8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

audi populus meus et contestabor te Israhel si audias me

9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

non erit in te deus recens nec adorabis deum alienum

10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

ego enim sum Dominus Deus tuus qui eduxi te de terra Aegypti dilata os tuum et implebo illud

11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

et non audivit populus meus vocem meam et Israhel non intendit mihi

12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

et dimisi illos secundum desideria cordis eorum ibunt in adinventionibus suis

13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

si populus meus audisset me Israhel si in viis meis ambulasset

14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

pro nihilo forsitan inimicos eorum humiliassem et super tribulantes eos misissem manum meam

15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

inimici Domini mentiti sunt ei et erit tempus eorum in saeculo

16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

et cibavit illos ex adipe frumenti et de petra melle saturavit illos