Salme 81

1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

ギテトの琴にあはせて伶長にうたはしめたるアサフのうた われらの力なる神にむかひて高らかにうたひヤコブの神にむかひてよろこびの聲をあげよ

2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

歌をうたひ鼓とよき音のことと筝とをもちきたれ

3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

新月と満月とわれらの節会の日とにラッパをふきならせ

4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

これイスラエルの律法ヤコブのかみの格なり

5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

神さきにエジプトを攻たまひしときヨセフのなかに之をたてて證となしたまへり 我かしこにて未だしらざりし方言をきけり

6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

われかれの肩より重荷をのぞき かれの手を籃よりまぬかれしめたり

7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

汝光やめるとき呼しかば我なんぢをすくへり われ雷鳴のかくれたるところにて汝にこたヘメリバの水のほとりにて汝をこころみたり (セラ)

8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

わが民よきけ我なんぢに證せん イスラエルよ汝がわれに從はんことをもとむ

9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

汝のうちに他神あるべからず なんぢ他神ををがむべからず

10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

われはエジプトの國よりなんぢを携へいでたる汝の神ヱホバなり なんぢの口をひろくあけよ われ物をみたしめん

11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

されどわが民はわか聲にしたがはず イスラエルは我をこのまず

12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

このゆゑに我かれらが心のかたくななるにまかせ彼等がその任意にゆくにまかせたり

13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

われはわが民のわれに從ひイスフルのわが道にあゆまんことを求む

14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

さらば我すみやかにかれらの仇をしたがへ わが手をかれらの敵にむけん

15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

斯てヱホバをにくみし者もかれらに從ひ かれらの時はとこしへにつづかん

16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

神はむぎの最嘉をもてかれらをやしなひ 磐よりいでたる蜜をもて汝をあかしむべし