< Salme 81 >
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Kuom jatend wer. Wer mower kaluwore gi Gitith. Mar Asaf. Weruru matek gi mor ne Nyasaye mamiyowa teko, gouru koko matek ne Nyasach Jakobo!
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Chakuru wer, yiekuru oyieke; gweluru nyatiti gi asili mamit.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Gouru tung im ka dwe manyien ochakore, ma en ka dwe osetegno, e odiechiengʼ mar Nyasiwa mogen.
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Ma en gima ochuno jo-Israel; chik ma Nyasach Jakobo nogolo.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Kane Nyasaye mirima omako gi jo-Misri, to ne ogure kaka chik ne Josef. Ne awinjo dwol ma ok angʼeyo kuma oaye kawacho kama:
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
“Ne agolo tingʼ mapek e gokgi, mi lwetgi nogony e tingʼo atonge.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Ne iluongo ka in e chandruok mi akonyi, ne adwoki gi ei boche polo, kendo ne atemi e tie pige mag Meriba. (Sela)
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
“Winjuru wach, yaye joga, to abiro siemou, abiro siemou ka uikoru mar winja, yaye Israel.
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Kik ubed gi nyasaye ma wendo e dieru, kendo kik ukulru ne nyasaye ma ukia.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
An Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, mane ogolou Misri. Ngʼamuru dhou malach mondo apongʼe.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
“To joga nodagi winjo dwonda kendo Israel nodagi timo kaka achikogi.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Omiyo ne aweyogi nikech chunygi ne tek, kendo negiluwo yoregi giwegi.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
“Ka dine joga yie winja, ka dine Israel yie lu yorena,
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
mano kaka dine atieko wasikgi piyo piyo kendo dine agoyo joma kedo kodgi gi lweta!
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Joma ochayo Jehova Nyasaye dine okulorene gi luoro, kendo kum margi osiko nyaka chiengʼ.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
To un dine apidhou gi ngano maber mogik, kendo dine aromou gi mor kich ma athodho e lwanda.”