Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
