Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Ningmih a Khawsa thak awm soeih a venawh zeel doena laa sa lah uh; Jacob a Khawsa venawh khawteh na khy lah uh!
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Tumding tum unawh, poeng ak beei khoek lah uh, ak awi ak ding tingtoeng ingkaw qaw tingtoeng ing kyihcah lah uh.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Pihla a thei nyn awh tuu’m cai ak ki yng unawh pihla a lum awh ce, ningnih a khawnghig nyn awh;
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Ve ve Israelkhqi ham awipeek na awm hy, Jacob a Khawsa bawknaak awipeek na awm hy.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Ningmih ing am ning zaak sim awi ningzak naak Izip qam na a ceh awh, Joseph aham awipeek amyihna cak pe sak hy.
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Anih ing ak phleng awhkaw phyihqih ce khoe pe nawh; ami kutkhqi ing vaihqang awm am nen sak voel nyng.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Ngaihkyi doena nik khy tiksaw nim hlat nyng, khawhum ak khui awhkawng nim hlat khqi nyng saw, Meribah tui awhkawng ni noekdak khqi nyng.
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Aw kak thlangkhqi, ngai lah uh, ngaihtaaknaak awi nik kqawn pek khqi vang – Aw Israel, kak awi ve ngai lah thaw voei uk ti!
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Qap chang a khawsa ce nangmih anglak li awh koeh ta kawm u tiksaw; thalk chang a khawsa a venawh koeh ta kawm uk ti.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Kai taw Izip qam awhkawng nangmih ak hquikung, Bawipa na Khawsa na awm nyng.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Cehlai kak thlangkhqi ing kak awi am ngai uhy; Israel ing ka venawh am ap qu uhy.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
A mimah am thinsahnaak amyihna a mimah a ngaihnaak hqut aham hlah khqi hyt nyng.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
Kak thlangkhqi ing kak awi mah aming ngai mantaw, Israel ing ka lam ve mah a hqut mantaw,
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
a qaalkhqi ce ang tawnna noeng pe nyng saw a qaalkhqi benna ka kut ve hlah pe voei nyng!
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Bawipa ak sawhnaak thlangkhqi ce a haiawh kqih doena kyn hqoeng kawm uh, a mingmih a toelnaak ce kumqui dyna awm hawh kaw.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Cehlai nang ingtaw buh ak tui soeih ai kawm tiksaw, lungkaw awhkaw khawitui ing nak phoen ni phyi sak kawng nyng,” tihy.
