Salme 81
1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Aka mawt ham Asaph kah Gittith Mamih kah sarhi Pathen taengah tamhoe uh lamtah Jakob Pathen taengah yuhui uh lah.
2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Oldi te phoh uh lamtah kamrhing rhotoeng neh dingsuek thangpa tum uh.
3 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Hlasae, hlalum vaengkah mamih khotue hnin ah tuki te ueng uh lah.
4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Hekah he Israel ham Jakob Pathen kah laitloeknah oltlueh coeng ni.
5 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
Ka yakming mueh ol, Egypt kho la a caeh vaengah Joseph ham a khueh olphong ni.
6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
A laengpang dongkah hnorhih te ka khoe pah tih a kut khaw voh khui lamkah loeih.
7 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
Citcai khuiah nan khue tih nang kan pumcum sak. Khohum hlip lamkah nang kan doo tih Meribah tui ah nang kan loep kan dak. (Selah)
8 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Ka pilnam loh hnatun lamtah kai ol te na hnatun atah Israel nang taengah ka laipai ni.
9 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Na khuiah rhalawt pathen om boel saeh lamtah kholong pathen te bawk boeh.
10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Kai tah Egypt kho lamkah nang aka doek na Pathen Yahweh ni. Na ka ang lamtah kan hah sak eh.
11 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Tedae ka pilnam loh ka ol he ya pawt tih Israel loh kai taengah naep pawh.
12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Te dongah amih te lungbuei thinthahnah taengla ka hlah tih amih kah cilkhih dongah pongpa uh.
13 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
Ka pilnam loh kai taengah hnatang koinih ka longpuei te Israel loh a vai sui dae.
14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
A thunkha rhoek te a loe la ka kunyun sak vetih a rhal te ka kut neh ka thuung pah suidae.
15 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
BOEIPA kah a lunguet rhoek loh anih taengah mai a tum uh vetih amih kah khohnin khaw kumhal duela puh suidae.
16 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Tedae cang tha te anih a cah suitih lungpang khui lamkah khoitui nang kang kum sak sue.
