< Salme 80 >
1 (Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,
Til Sangmesteren; til „Lillierne”; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 for Skuddet, din højre planted!
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.