Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Masikiri raAsafi. Haiwa vanhu vangu, inzwai kudzidzisa kwangu; teererai mashoko omuromo wangu.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Ndichashamisa muromo wangu nditaure nomufananidzo, ndichataura zvinhu zvakavanzika, zvinhu zvakare kare,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
zvatakanzwa nezvatakaziva, zvatakaudzwa namadzibaba edu.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Hatingazozvivanziri vana vavo; tichaudza rudzi runotevera mabasa angarumbidzwa aJehovha, simba rake, nezvishamiso zvaakaita.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Akatema zvirevo zvaJakobho akasimbisa murayiro muIsraeri, waakarayira madzitateguru edu kuti vadzidzise vana vavo,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
kuti rudzi runotevera ruzvizive, kunyange vana vachazoberekwa, naivo vagozoudzawo vana vavo.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Ipapo vachavimba naMwari wavo uye havangazokanganwi mabasa ake asi vachazochengeta mirayiro yake.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Havazofanani namadzitateguru avo, rudzi rwakanga rwakasindimara uye rwaimumukira, mwoyo yavo yakanga isingateereri Mwari, mweya yavo yakanga isina kutendeka kwaari.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Vanhu vokwaEfuremu, kunyange vakanga vakapakata uta, vakadzokera shure pazuva rokurwa;
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
havana kuchengeta sungano yaMwari, uye vakaramba kufamba maererano nomurayiro wake.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Vakakanganwa zvaakaita, zvishamiso zvaakavaratidza.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Akaita zviratidzo pamberi pamadzibaba avo munyika yeIjipiti, mudunhu reZoani.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Akapamura gungwa akavayambutsa napakati; akaita kuti mvura imire yakasimba sorusvingo.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Akavatungamirira negore masikati, uye nechiedza chomoto usiku hwose.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Akapamura ruware mugwenga akavapa mvura yakawanda seyamakungwa;
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
akabudisa hova dzemvura paruware akaita kuti iyerere seyenzizi.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Asi vakaramba vachingomutadzira, vachimukira Wokumusoro-soro mugwenga.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Vakaedza Mwari nobwoni vachimugombedzera kuti avape zvokudya zvavaipanga.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Vakapopotera Mwari, vachiti, “Ko, Mwari angawadzira tafura mugwenga here?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Paakarova dombo, mvura yakatubuka, uye hova dzakayerera mvura zhinji. Asi angagona kutipawo zvokudya here? Angavigira vanhu vake nyama here?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Jehovha akati avanzwa, akatsamwa zvikuru kwazvo; moto wake ukaveserwa Jakobho, uye hasha dzake dzikamukira Israeri,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
nokuti havana kutenda muna Mwari kana kuvimba nokurwira kwake.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Asi akarayira matenga kumusoro akazarura makonhi okumatenga;
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
akanayisa mana kuti vanhu vadye, akavapa zviyo zvokudenga.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Vanhu vakadya chingwa chavatumwa; akavatumira zvokudya zvose zvavaigona kudya.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Akazarura mhepo yokumabvazuva kubva kudenga, uye akafambisa mhepo yakabva zasi nesimba rake.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Akavanayisira nyama pamusoro pavo seguruva, shiri dzinobhururuka dzakaita sejecha rokumhenderekedzo yegungwa.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Akaita kuti dziburukire mumisasa yavo, dzakapoteredza matende avo ose.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Vakadya kusvikira vaguta kwazvo, nokuti akanga avapa zvavakanga vachipanga.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Asi vasati vafuratira chokudya chavaikarira, kunyange pachakanga chichiri pamiromo yavo,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
kutsamwa kwaMwari kwakavamukira; akauraya vakanga vakanyanya kusimba pakati pavo, akaparadza majaya eIsraeri.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Kunyange zvakadaro, vakaramba vachingotadza; kunyange zvazvo zviratidzo zvake izvi zvaivapo, havana kutenda.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Saka akagumisa mazuva avo nezvisina maturo, uye makore avo mukutya.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Pose pavaiurayiwa naMwari, ndipo pavaimutsvaka; vaishingairira kudzokerazve kwaari.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Vakarangarira kuti Mwari ndiye Dombo ravo, kuti Mwari Wokumusoro-soro ndiye Mudzikinuri wavo.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Asizve vaingomubata kumeso nemiromo yavo, vachimurevera nhema nendimi dzavo;
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
mwoyo yavo yakanga isina kutendeka kwaari, vakanga vasina kutendeka pasungano yake.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Kunyange zvakadaro iye akavanzwira tsitsi; akavakanganwira kuipa kwavo akasavaparadza. Nguva nenguva akadzora kutsamwa kwake, uye haana kumutsa hasha dzake dzose.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Akarangarira kuti ivo vaingova nyama bedzi, mhepo inopfuura isingadzoki.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Vakamumukira mugwenga kazhinji sei, uye vakamuitisa shungu murenje!
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Vakaedza Mwari vamuedzazve; vakagumbusa Iye Mutsvene waIsraeri.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Havana kurangarira simba rake, zuva raakavadzikinura kubva pamudzvinyiriri,
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
zuva raakaratidza zviratidzo zvake zvinoshamisa muIjipiti, zvishamiso zvake mudunhu reZoani.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Akashandura nzizi dzavo dzikava ropa; havana kugona kunwa muhova dzavo.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Akavatumira mapupira enhunzi dzikavaparadza, uye matatya akavaparadza zvikuru.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Akapa zviyo zvavo kumagutaguta nezvibereko zvavo kumhashu.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Akaparadza mazambiringa avo nechimvuramabwe, uye namaonde emionde yavo nechando.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Mombe dzavo akadziisa kuchimvuramabwe, nezvipfuwo zvavo kukurova kwemheni.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Akaregedzera kutsamwa kwake kukuru pamusoro pavo, hasha dzake, shungu dzake noukasha hwake, boka ravatumwa vokuparadza.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Akagadzira nzira yokutsamwa kwake; haana kuponesa mweya yavo parufu asi akavaisa kudenda.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Akauraya matangwe ose eIjipiti, chibereko chokutanga chomurume pamatende aHamu.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Asi akabudisa vanhu vake seboka ramakwai; akavatungamirira samakwai nomugwenga.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Akavafambisa norugare, asi gungwa rakamedza vavengi vavo.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Saizvozvo akavasvitsa kumuganhu wenyika yake tsvene, kunyika yamakomo yaakatora noruoko rwake rworudyi.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Akadzinga ndudzi mberi kwavo, akagovera nyika yavo kwavari senhaka; akagarisa rudzi rwaIsraeri mudzimba dzavo.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Asi vakaedza Mwari uye vakamukira Wokumusoro-soro; vakasachengeta zvirevo zvake.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Vakanga vasingazvirereki uye vasina kutendeka samadzibaba avo, vasingavimbiki souta hunonyengera.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Vakamutsamwisa nenzvimbo dzavo dzakakwirira; vakamutsa godo rake nokuda kwezvifananidzo zvavo.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Mwari akati avanzwa akatsamwa zvikuru kwazvo; akaramba Israeri zvachose.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Akasiya tabhenakeri yeShiro, iyo tende yaakanga amisa pakati pavanhu.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Akaendesa areka yesimba rake kuutapwa, kubwinya kwake mumaoko omuvengi.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Akaisa vanhu vake kumunondo; akatsamwira nhaka yake zvikuru kwazvo.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Moto wakaparadza majaya avo, uye varandakadzi vavo vakashayiwa nziyo dzesvitsa;
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
vaprista vavo vakanga vaiswa kumunondo, uye chirikadzi dzavo hadzina kugona kuchema.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Ipapo Ishe akamuka somunhu anga akakotsira, somunhu amuka pakubatwa newaini.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Akarova vavengi vake vakadzokera shure; akavanyadzisa nokusingaperi.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Ipapo akaramba matende aJosefa, haana kusarudza rudzi rwaEfuremu;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
asi akasarudza rudzi rwaJudha, Gomo reZioni, raakada.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
Akavaka nzvimbo yake tsvene senhare yakakwirira, senyika yaakasimbisa nokusingaperi.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Akasarudza Dhavhidhi muranda wake, akamutora kumatanga amakwai;
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
akamubvisa pakufudza makwai kuti ave mufudzi wavanhu vake Jakobho, vaIsraeri nhaka yake.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Uye Dhavhidhi akavafudza nokururama kwomwoyo; akavatungamirira namaoko ouchenjeri.
