Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Maskiilii Asaaf. Yaa saba ko, barsiisa koo dhagaʼaa; dubbii afaan koo dhaggeeffadhaa.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Ani fakkeenyaan afaan koo nan banadha; waan durumaa jalqabee dhokfames nan dubbadha.
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Kunis waanuma nu dhageenyee fi waanuma nu beeknu, waan abbootiin keenya nutti himanii dha.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Nus waan kana ijoollee isaanii duraa hin dhoksinu; hojii Waaqayyoo ulfina qabeessa sana, humna isaatii fi dinqii inni hojjete, dhaloota itti aanutti ni himna.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Inni Yaaqoobiif sirna dhaabe; Israaʼeliif immoo seera kenne; waan kana illee akka isaan ijoollee isaanii barsiisaniif, abbootii keenya ajaje;
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
kunis akka dhaloonni itti aanu beeku, akka ijoolleen amma iyyuu hin dhalatin beekan, isaanis akka ijoollee isaaniitti dabarsanii himaniif.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Yoos isaan Waaqa amanatu; ajaja isaas ni eegu malee hojii isaa hin irraanfatan.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Isaan akka abbootii isaanii, akka dhaloota mata jabeessaa fi fincilaa, warra garaan isaanii Waaqaaf hin ajajamnee, akka warra hafuurri isaanii isaaf hin amanamin sanaa hin taʼan.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Namoonni Efreem xiyya qabatanii turan; taʼus gaafa lolaa duubatti deebiʼan.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Isaan kakuu Waaqaa hin eegne; seera isaattis buluu didan.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Isaan hojii inni hojjete, dinqii inni isaanitti argisiises ni irraanfatan.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Inni fuula abbootii isaanii duratti, biyya Gibxi kutaa Zooʼaanitti waan nama dinqisiisu hojjete.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Inni galaana gargar qoodee gidduun isaan dabarse; bishaan sanas akkuma keenyan manaa dhaabachiise.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Guyyaa duumessaan, halkan guutuu immoo ifa ibiddaatiin isaan geggeesse.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Inni gammoojjii keessatti kattaa dayyaasee bishaan akka galaanaa baayʼatu isaanii kenne.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Kattaa keessaa burqaa burqisiisee akka bishaan akkuma lagaatti yaaʼu godhe.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Isaan garuu gammoojjii keessatti Waaqa Waan Hundaa Oliitti fincilan; ittuma fufaniis isatti cubbuu hojjetan.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Isaan nyaata dharraʼanii, “Fidi” jechuudhaan beekumsa Waaqaa qoran.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Akkana jedhanii Waaqa hamatan; “Waaqni gammoojjii keessatti maaddii qopheessuu dandaʼaa?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Inni kattaa rukunnaan bishaan humnaan keessaa burqe; burqaan guutee irraan dhangalaʼe. Garuu inni nyaata nuu kennuu dandaʼaa? Saba isaatiifis foon kennuu dandaʼaa?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Waaqayyo yommuu waan kana dhagaʼetti baayʼee aare; Yaaqoob irratti ibiddi isaa ni qabsiifame; dheekkamsi isaas Israaʼelitti dhufe;
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
isaan Waaqa hin amananneetii; fayyisuu isaattis hin amanne.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Inni garuu samii gubbaatiif ajaja kenne; balbala samiis ni bane;
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
akka isaan nyaataniif mannaa gad roobseef; midhaan samiis isaaniif kenne.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Namoonni buddeena ergamoota Waaqayyoo nyaatan; inni waan isaan nyaatanii quufan ergeef.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Inni akka bubbeen baʼa biiftuu samii keessaa bubbisu godhe; bubbee kibbaas humna ofii isaatiin oofe.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Foon akkuma awwaaraatti, simbirroota barrisanis akkuma cirracha galaanaatti gad isaaniif roobse.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Innis akka isaan qubata isaanii keessatti naannoo dunkaanota isaaniitti gad harcaʼan godhe.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Isaanis nyaatanii quufan; inni waan isaan dharraʼan isaaniif kenneeraatii.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Garuu utuu isaan nyaata dharraʼan sana hin quufin, utuma nyaanni sun afaan isaanii keessa jiruu,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
dheekkamsi Waaqaa isaanitti dhufe; innis isaan keessaa warra jajjabeeyyii galaafate; dargaggeeyyii Israaʼelis ni fixe.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Isaan waan kana hunda irra darbanii cubbuu hojjechuutti fufan; dinqii isaattis hin amanne.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Kanaafuu inni akka barri isaanii faayidaa malee darbu, akka waggoonni isaaniis sodaadhaan dhuman godhe.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Yeroo Waaqni isaan ajjeese kamitti iyyuu, isaan isa barbaaddatan; isaan ammas fedhiidhaan gara isaatti deebiʼan.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Akka Waaqni Kattaa isaanii taʼe, akka Waaqni Waan Hundaa Olii Furii isaanii taʼe yaadatan.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Isaan garuu afaan isaaniitiin isa saadan; arraba isaaniitiinis isa soban;
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
garaan isaanii isaaf amanamaa hin turre; isaan kakuu isaatiif hin amanamne.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Inni garuu araara qabeessa waan taʼeef, cubbuu isaanii ni dhiiseef malee isaan hin fixne. Inni yeroo yerootti aarii isaa ittifate; dheekkamsa isaa hundaas hin kakaafne.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Innis akka isaan nama duʼa hin oolle, qilleensuma darbu kan deebiʼee hin dhufne taʼan yaadate.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Isaan hammam gammoojjii keessatti isatti fincilanii gammoojjii keessattis isa gaddisiisan
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Isaan ammumaa amma Waaqa qoran; Qulqullicha Israaʼel sanas ni aarsan.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Isaan humna isaa yookaan guyyaa inni itti diinota isaanii jalaa isaan baase hin yaadanne.
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
Guyyaa inni itti biyya Gibxi keessatti mallattoo isaa, kutaa Zooʼaan keessatti immoo dinqii isaa argisiise isaan hin yaadanne.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Inni lageen isaanii dhiigatti geeddare; isaanis burqaawwan isaanii dhuguu hin dandeenye.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Innis tuuta tisiisaa kan isaan balleessu, fattee isaan barbadeessu itti erge.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Midhaan isaanii ilmaan hawwaannisaatiif, buʼaa dadhabbii isaanii immoo hawwaannisaaf kenne.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Muka wayinii isaanii cabbiidhaan, harbuu isaanii immoo dhaamocha hamaan dhaʼe.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Loon isaanii cabbiif, horii isaanii immoo bakakkaaf dabarsee kenne.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Inni ergamoota badiisa fidan isaanitti erguudhaan aarii isaa sodaachisaa, dheekkamsa isaa, dallansuu isaatii fi rakkoo isaanitti gad lakkise.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Inni aarii isaatiif daandii qopheesse; lubbuu isaanii dabarsee dhaʼichatti kenne malee duʼa isaan hin oolchine.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Hangafoota Gibxi hunda, ilmaan jalqabatti dhalatanis dunkaana Haam keessatti dhaʼe.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Saba isaa garuu akkuma nama bushaayee bobbaasuutti achii baase; akkuma hoolaas gammoojjii keessa isaan geggeesse.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Inni nagaadhaan isaan geggeesse; kanaafuu isaan homaa hin sodaanne; diinota isaanii garuu galaanatu liqimse.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Innis gara daarii biyya isaa qulqulluutti, gara biyya gaaraa kan harki isaa mirgaa fudhateetti isaan galche.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Inni ormoota isaan duraa ariʼe; lafa jaraas dhaala godhee isaanii qoode; gosa Israaʼelis dunkaana isaanii keessa qubachiise.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Isaan garuu Waaqa qoran; Waaqa Waan Hundaa Oliitti fincilan; ajaja isaas hin eegne.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Akkuma abbootii isaanii duubatti deebiʼan; amanamuus ni didan; akka iddaa micciiramaattis jajalʼatan.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Isaan iddoowwan sagadaa isaanii kanneen gaarran irraatiin isa aarsan; waaqota isaanii tolfamoodhaanis hinaaffaadhaaf isa kakaasan.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Waaqnis yeroo isaan dhagaʼetti akka malee dheekkame; guutumaan guutuuttis Israaʼelin gate.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Innis iddoo jireenya isaa kan Shiiloo keessaa, dunkaana inni namoota gidduu dhaabbate sanas ni dhiise.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Humna isaa boojuutti, ulfina isaa immoo harka diinaatti dabarsee kenne.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Saba isaa dabarsee goraadeef kenne; handhuuraa isaattis akka malee dheekkame.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Dargaggoota isaanii ibiddatu fixe; durboota isaaniitiifis sirbi heerumaa hin sirbamne;
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
luboonni isaanii goraadeedhaan dhuman; niitonni dhirsoonni irraa duʼan immoo booʼuu hin dandeenye.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Gooftaanis akkuma waan hirribaa dammaquutti, akkuma goota sababii wayiniitiin iyyuuttis dammaqe.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Inni diinota isaa rukutee duubatti deebise; qaanii bara baraa keessas isaan buuse.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Dunkaanota Yoosef ni tuffate; gosa Efreemis hin filanne;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
inni garuu gosa Yihuudaa, Tulluu Xiyoon kan jaallatu sana ni filate.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
Mana qulqullummaa isaa akka samii ol dheeraatti, akka lafa bara baraan hundeesseettis ijaare.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Inni Daawit garbicha isaa ni filate; dallaa hoolotaa keessaas isa waammate;
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
akka inni saba isaa Yaaqoobin, handhuuraa isaa Israaʼelin tiksuuf jedhee hoolota tiksuu irraa isa fide.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Daawitis garaa qajeelaadhaan isaan tikse; ogummaa harka isaatiinis isaan dura buʼe.
