Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
He Makiri na Ahapa. Kia anga mai te taringa, e toku iwi, ki taku ture: tahuri mai o koutou taringa ki nga kupu a toku mangai.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Ka puaki te kupu whakarite i toku mangai, ka korerotia e ahau nga mea ngaro onamata:
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
I rongo nei, i matau nei tatou, i korero ai hoki o tatou matua ki a tatou.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
E kore e huna e matou i a ratou tamariki: me whakaatu ki to muri whakatupuranga nga whakamoemiti ki a Ihowa, me tona kaha, me ana mahi whakamiharo i mea ai ia.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Kua pumau hoki i a ia he whakaaturanga i roto i a Hakopa, kua takoto he ture i roto i a Iharaira: a whakahaua mai ana e ia o tatou tupuna, kia whakaakona ki a ratou tamariki.
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
Kia matauria ai e to muri whakatupuranga, e nga tamariki e whanau, e ara ake a mua: mo ta ratou whakaatu ki a ratou tamariki.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Kia u ai ta ratou tumanako ki te Atua, kei wareware hoki ki nga mahi a te Atua: engari kia mau ki ana whakahau.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Kei rite hoki ki o ratou tupuna, ki te whakatupuranga whakakeke, tutu, ki te whakatupuranga kihai nei i whakatikatika i to ratou ngakau, kihai hoki i u to ratou wairua ki te Atua.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
He hunga mau patu nga tama a Eparaima, he hunga hapai kopere, heoi tahuri ana ratou i te ra o te tatauranga.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Kihai i puritia e ratou te kawenata a te Atua; kihai ano i pai ki te haere i tana ture;
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Heoi, kua wareware ki ana mahi, me ana mea whakamiharo i whakakitea e ia ki a ratou.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
He mea whakamiharo ana mahi i te aroaro o o ratou tupuna, i te whenua o Ihipa, i te parae o Toana.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Tapahia ana e ia te moana, a meinga ana ratou kia whiti: tu ake i a ia nga wai ano he puranga.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
He mea arahi ratou e ia i te awatea ki te kapua: i te roa hoki o te po ki te marama o te ahi.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
I wahia e ia nga kohatu i te koraha; a me te mea no nga rire nui tana wai hei inu ma ratou.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Puta mai ana i a ia he awa i roto i te kamaka: meinga ana nga wai kia heke, ano he waipuke.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Heoi ka hara ano ratou ki a ia: whakatoi ana ki te Runga Rawa i te koraha.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Na kei te whakamatautau to ratou ngakau i te Atua, kei te inoi kai ma to ratou hiahia.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
I korero kino ano ratou ki te Atua, i mea; E ahei ranei i te Atua te taka he tepu ki te koraha?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Nana, ko tana patunga i te kohatu, ka pakaru mai te wai, a puke ana nga awa: e taea ano ranei e ia te homai taro, e pae ranei i a ia he kikokiko ma tana iwi?
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Na ko te rongonga o Ihowa, na ka riri: a toro ana te kapura ki a Hakopa, puta ake ana te riri ki a Iharaira;
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
Mo ratou kihai i whakapono ki te Atua, kihai ano i whakawhirinaki ki tana whakaoranga.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Nana nei hoki i whakahau nga kapua i runga, i whakatuwhera nga tatau o te rangi.
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
A whakauaina iho te mana ki runga ki a ratou hei kai; homai ana hoki e ia te witi o te rangi ma ratou.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Kai ana te tangata i ta te anahera kai: i tukua e ia he kai ma ratou, a makona noa.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
I whakaohokia e ia te marangai i te rangi: i takina ano te tonga e tona kaha.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
A whakauaina iho e ia te kikokiko ki a ratou ano he puehu; he manu whai pakau ano he one no te moana.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
A whakangahorotia iho e ia ki waenganui i to ratou puni: ki o ratou nohoanga a tawhio noa.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Na kai ana ratou, tino makona; i tukua hoki e ia ki a ratou ta ratou i hiahia ai:
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Kihai ratou i ngaruru ki ta ratou i hiahia ai; a i roto tonu ta ratou kai i o ratou mangai,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Na ka pa te riri o te Atua ki a ratou, a patua iho e ia te hunga tetere o ratou; piko ana i a ia nga taitamariki o Iharaira.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Ahakoa pa katoa tenei, i hara ano ratou, kihai ano i whakapono ki ana mahi whakamiharo.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
I whakapaua ai e ia o ratou ra ki te horihori, o ratou tau ki te potatutatu.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Ka patua ratou e ia, na, ka rapu ratou i a ia, a ka hoki, ka ui wawe ki te Atua.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Ka mahara hoki ko te Atua to ratou kohatu, ko te Atua, ko te Runga Rawa, to ratou kaihoko.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Otiia kei te patipati o ratou mangai ki a ia, a teka ana o ratou arero ki a ia.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Kihai hoki to ratou ngakau i tika ki a ia; kihai ano ratou i u ki tana kawenata.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Ko tana ia, he aroha; hipokina ana e ia te he, kihai ano i whakangaro: ae ra, he maha ana whakahokinga iho i tona riri, a kihai i oho katoa tona riri.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
I mahara hoki ia he kikokiko nei ratou: he hau e pahure atu ana, a e kore e hoki mai.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Ano te tini o a ratou whakatoinga i a ia i te koraha, o a ratou whakapouritanga i a ia i te tahora!
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Hoki whakamuri ana ratou, whakamatautau ana i te Atua: whakatoia ana e ratou te Mea Tapu o Iharaira.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Kihai ratou i mahara ki tona ringa, ki te ra i whakaorangia ai ratou e ia i te hoariri;
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
Ki tana meatanga i ana tohu ki Ihipa, i ana merekara ki te parae o Toana;
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
I puta ke ai i a ia o ratou awa hei toto, me o ratou manga wai, te inu ai ratou.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
I tonoa ai e ia he huihuinga namu ki a ratou, a pau iho ratou; he poroka, i huna ai ratou.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
A hoatu ana e ia o ratou hua ki te moka; me to ratou mauiui ki te mawhitiwhiti.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Whakamatea ana e ia a ratou waina ki te whatu, a ratou rakau hikamora ki te haupapa.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Tukua ana e ia a ratou kararehe ma te whatu, a ratou kahui ma nga uira.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
I tukua whakareretia e ia ki a ratou tona riri, aritarita, weriweri, me te raruraru; he whakaeke na nga anahera kino.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
A whakatikaia ana e ia he ara mo tona riri; kihai i tohungia to ratou wairua kei mate: otiia tukua ana e ia to ratou ora ki te mate uruta.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Na patua iho e ia nga matamua i Ihipa, te muanga o to ratou kaha i nga teneti o Hama.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Otira arahina ana e ia ana ake tangata ano he hipi; whakahaerea ana ratou e ia i te koraha ano he kahui.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Na ka arahina marietia ratou e ia, te wehi ratou: ko o ratou hoariri ia taupokina iho e te moana.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Na ka kawea ratou e ia ki te rohe o tona wahi tapu, ki tenei maunga, i hokona nei e tona matau.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Peia ana e ia nga tauiwi i to ratou aroaro: a wehea ana e ia he kainga mo ratou ki te aho, whakanohoia iho nga hapu o Iharaira ki o ratou teneti.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Heoi ka whakamatauria, ka whakatoia e ratou te Atua, te Runga Rawa; kihai hoki i mau ki ana whakaaturanga;
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
A hoki whakamuri ana, mahi hianga ana, pera ana me o ratou matua: parori ke ana ratou, he pera me te kopere tinihanga.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Na ko o ratou wahi tiketike hei whakapataritari i a ia; ko o ratou whakapakoko hei mea i a ia kia hae.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
I te rongonga o te Atua, ka riri, ka tino whakarihariha hoki ki a Iharaira.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
A mahue ake i a ia te tapenakara a Hiro, te teneti i whakaturia e ia ki waenganui i nga tangata;
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
A tukua ana e ia tona kaha hei whakarau, tona kororia ki te ringa o te hoariri.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
I tukua atu ano e ia tana iwi ma te hoari; a i riri ki tona kainga tupu.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Pau ake a ratou taitama i te ahi; kihai ano a ratou kotiro i marenatia.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
I hinga o ratou tohunga i te hoari; kihai hoki i tangi a ratou pouaru.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Na ka maranga te Ariki ano ko tetahi i te moe, me te tangata kaha e hamama ana i te waina.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
A patua iho e ia a muri o ona hoariri, meinga ana ratou e ia hei taunutanga mo ake tonu atu.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
I whakakahore ano ia ki te teneti a Hohepa: a kihai i whiriwhiri i te hapu o Eparaima;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Heoi ko te hapu o Hura tana i whiriwhiri ai, ko Maunga Hiona tana i aroha ai.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
A whakaturia ana e ia tona wahi tapu kia pera me nga wahi teitei; me te whenua i whakapumautia e ia mo ake tonu atu.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
I whiriwhiria ano e ia a Rawiri, tana pononga: he mea tango nana i nga kainga hipi:
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Mauria ana mai e ia i te whai i nga hipi whaereere, hei whangai i a Hakopa, i tana iwi, i a Iharaira hoki, i tona kainga tupu.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
A rite tonu ki te tapatahi o tona ngakau tana whangai i a ratou: he arahi mohio hoki ta tona ringa i a ratou.
