Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Oluyimba lwa Asafu. Muwulire okuyigiriza kwange mmwe abantu bange, musseeyo omwoyo ku bye njogera.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Ndyogerera mu ngero, njogere ebintu eby’ekyama ebyaliwo edda,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
ebintu bye twawulira ne tumanya; ebintu bajjajjaffe bye baatutegeeza.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Tetuubikisenga baana baabwe, naye tunaabuuliranga buli mulembe ogunnaddangawo ebikolwa bya Mukama eby’ekitalo, n’amaanyi ge n’ebyamagero bye yakola.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Yawa Yakobo ebiragiro, n’ateeka amateeka mu Isirayiri; n’alagira bajjajjaffe babiyigirizenga abaana baabwe,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
ab’omu mulembe oguliddirira nabo babimanye, n’abaana abalizaalibwa, nabo babiyigirize abaana baabwe,
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
balyoke beesigenga Katonda, era balemenga okwerabira ebyo byonna Katonda bye yakola; naye bagonderenga ebiragiro bye.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Baleme okuba nga bajjajjaabwe, omulembe ogw’abakakanyavu era abajeemu abatali bawulize, ab’emyoyo egitali myesigwa eri Katonda.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Abaana ba Efulayimu abaalina obusaale obw’okulwanyisa, naye ne badduka mu lutalo,
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
tebaatuukiriza ndagaano ya Katonda; ne bagaana okugondera amateeka ga Mukama.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Beerabira ebyo bye yakola, n’ebyamagero bye yabalaga.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Yakola ebyamagero mu maaso ga bajjajjaabwe nga bali mu nsi y’e Misiri, mu kitundu kya Zowani.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Ennyanja yajaawulamu, amazzi ne geetuuma ebbali n’ebbali ng’ebisenge.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Emisana yabakulemberanga n’ekire, n’ekiro n’abakulemberanga n’empagi ey’omuliro.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Yayasa enjazi mu ddungu, n’abawa amazzi amangi agaali ng’agava mu buziba bw’ennyanja.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Yaggya ensulo mu lwazi, n’akulukusa amazzi ng’emigga.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Naye bo ne beeyongera bweyongezi okwonoona, ne bajeemera Oyo Ali Waggulu Ennyo nga bali mu ddungu.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Ne bagezesa Katonda mu bugenderevu, nga bamusaba emmere gye baalulunkanira.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Era ne boogera ku Katonda; nga bagamba nti, “Katonda asobola okutuliisiza mu ddungu?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Weewaawo yakuba olwazi, amazzi ne gakulukuta ng’emigga; naye anaatuwa emmere? Anaawa abantu be ennyama?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Awo Mukama bwe yawulira ebyo n’asunguwala nnyo; omuliro gwe ne gwaka ku Yakobo, n’obusungu bwe ne bubuubuukira ku Isirayiri.
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
Kubanga tebakkiriza Katonda, era tebeesiga maanyi ge agalokola.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Naye era n’alagira eggulu; n’aggulawo enzigi z’omu ggulu.
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
N’abaweereza maanu okuva mu ggulu balye. Yabawa emmere eyava mu ggulu.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Abantu ne balya emmere ya bamalayika; Mukama n’abawanga emmere nnyingi eyabamaliranga ddala.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
N’akunsa empewo ey’Ebuvanjuba okuva mu ggulu, era n’aweereza empewo okuva obukiika obwaddyo n’amaanyi ge.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Yatonnyesa ennyama okuva mu ggulu ennyingi ennyo ng’enfuufu; n’abaweereza n’obunyonyi enkumu ennyo ng’omusenyu gw’okulubalama lw’ennyanja.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Ebyokulya ebyo n’abisuula wakati mu lusiisira lwabwe; okwetooloola eweema zaabwe.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Awo ne balya ne bakkuta nnyo; kubanga yabawa kye baali bayaayaanira.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Naye bwe baali nga bakyalulunkana, nga n’emmere ekyali mu kamwa kaabwe,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
obusungu bwa Mukama ne bubabuubuukirako, n’abattamu abasajja abasinga amaanyi; abavubuka ba Isirayiri ne bazikirizibwa.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Naye newaakubadde ebyo byonna byabatuukako, kyokka beeyongera okwonoona; newaakubadde nga yabakolera ebyamagero, naye tebakkiriza.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Mukama kyeyava asala ku myaka gyabwe, n’abaleetako okuzikirizibwa okw’amangu era okw’entiisa.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Bwe yattanga abamu ku bo, ne balyoka bamunoonya, ne beenenya ne badda gy’ali.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Ne bajjukira nti Katonda lwe Lwazi lwabwe; era nti Katonda Ali Waggulu Ennyo ye Mununuzi waabwe.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Kyokka baamuwaananga n’emimwa gyabwe, nga bwe bamulimba n’ennimi zaabwe,
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
so tebaali beesigwa mu mitima gyabwe, era nga tebatuukiriza ndagaano ye.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Naye ye n’abakwatirwanga ekisa n’abasonyiwanga, n’atabazikiriza; emirundi n’emirundi ng’akoma ku busungu bwe, n’atabamalirako kiruyi kye okubazikiririza ddala.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Yajjukira nga baali mubiri bubiri; ng’empewo egenda n’etedda!
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Baamujeemeranga nnyo bwe baali mu ddungu; ne banakuwaza nnyo omutima gwe.
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Ne baddamu ne bakema Katonda, ne banyiiza Omutukuvu wa Isirayiri.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Tebajjukira buyinza bwe; wadde olunaku lwe yabanunulirako mu mikono gy’omulabe;
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
bwe yalaga obubonero bwe mu Misiri, n’ebyamagero bye mu kitundu kya Zowani,
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
yafuula amazzi g’emigga gyabwe omusaayi, ne batanywa mazzi gaagyo.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Yabaweereza agabinja g’ensowera ne zibaluma, n’abaweereza n’ebikere ne bibadaaza.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Ebirime n’ebibala byabwe yabiwa enzige ne bulusejjera.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Yazikiriza emizabbibu gyabwe n’omuzira, era ne gukuba n’emisukomooli gyabwe.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Yatta ente zaabwe n’amayinja g’omuzira; n’ebisibo byabwe ne bittibwa eraddu.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Obusungu bwe obungi bwababuubuukirako, n’ekiruyi kye n’obukambwe ne bibamalamu ensa. N’alyoka abasindikira ekibinja kya bamalayika okubazikiriza.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Yabalaga obusungu bwe, n’atabasonyiwa kufa, n’abasindikira kawumpuli.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Yatta ababereberye bonna ab’omu Misiri, nga be bavubuka ab’ebibala ebibereberye eby’omu nnyumba ya Kaamu.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
N’alyoka afulumya abantu be ng’endiga, n’abatambuza mu ddungu ng’ekisibo.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
N’abaluŋŋamya mu mirembe nga tebatya, ennyanja n’esaanyaawo abalabe baabwe.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
N’abatuusa ku nsalo y’ensi entukuvu; ku lusozi lwe yeewangulira, n’omukono gwe ogwa ddyo.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Yagobamu amawanga nga balaba, n’abagabanyiza ebitundu by’ensi eyo; n’atuuza bulungi ebika bya Isirayiri mu maka gaabyo.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Naye era ne bakema Katonda; ne bamujeemera oyo Ali Waggulu Ennyo, ne bagaana okugondera ebiragiro bye.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Ne bamuvaako ne baba bakuusa nga bajjajjaabwe bwe baali, ne baggwaamu obwesigwa ng’omutego gw’obusaale omukyamu.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Kubanga baasunguwaza Katonda olw’ebifo ebigulumivu bo bye beegunjira okusinzizangamu, ne bamukwasa obuggya olwa bakatonda baabwe abalala.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Katonda bwe yabiraba n’asunguwala nnyo, n’aviira ddala ku Isirayiri.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
N’ava mu weema ey’omu Siiro, eweema mwe yabeeranga ng’ali mu bantu be.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
N’awaayo amaanyi ge mu busibe, n’ekitiibwa kye n’akiwaayo eri omulabe.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Abantu be yabaleka ne battibwa n’ekitala, n’asunguwalira omugabo gwe.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Omuliro ne gusaanyaawo abavubuka baabwe abalenzi, ne bawala baabwe ne babulwa ow’okubawasa.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Bakabona baabwe battibwa n’ekitala, ne bannamwandu baabwe tebaasobola kubakungubagira.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Awo Mukama n’alyoka agolokoka ng’ali nga ava mu tulo, ng’omusajja omuzira azuukuka mu tulo ng’atamidde.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
N’akuba abalabe be ne badduka; n’abaswaza emirembe gyonna.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Mukama yaleka ennyumba ya Yusufu, n’ekika kya Efulayimu n’atakironda;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
naye n’alonda ekika kya Yuda, lwe lusozi Sayuuni lwe yayagala.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
N’azimba awatukuvu we ne wagulumira ng’ensozi empanvu; ne waba ng’ensi gye yanyweza emirembe gyonna.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Yalonda Dawudi omuweereza we; n’amuggya mu kulunda endiga.
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Ave mu kuliisa endiga, naye alundenga Yakobo, be bantu be, era alabirirenga Isirayiri omugabo gwe, gwe yeerondera.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
N’abalabirira n’omutima ogutaliimu bukuusa, n’abakulembera n’amagezi g’emikono gye.
