Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Nyanyian pengajaran Asaf. Dengarlah ajaranku, hai bangsaku, perhatikanlah kata-kataku.
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Aku mau mengucapkan pepatah dan perumpamaan, dan menerangkan teka-teki zaman dahulu,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
hal-hal yang kami dengar dan kami terima, yang dikisahkan oleh nenek moyang kami.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Kami tak mau merahasiakannya terhadap anak-anak kami; kami mau mewartakan kepada angkatan yang kemudian tentang kuasa TUHAN dan karya-karya-Nya yang besar, serta perbuatan-perbuatan-Nya yang ajaib.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Kepada bangsa Israel Ia memberi hukum-Nya, dan kepada keturunan Yakub perintah-Nya. Ia menyuruh nenek moyang kita mengajarkannya kepada anak-anak mereka,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
supaya angkatan berikut mengenal-Nya, lalu meneruskannya kepada anak-anak mereka.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Dengan demikian mereka juga akan menaruh harapannya kepada Allah, dan tidak melupakan perbuatan-Nya, tetapi selalu taat pada perintah-Nya,
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
supaya mereka tidak seperti nenek moyang mereka yang suka memberontak dan mendurhaka; angkatan yang goyah imannya, dan tidak setia kepada Allah.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Suku Efraim yang bersenjatakan panah dan busur, melarikan diri pada waktu bertempur.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Mereka melanggar perjanjian Allah dengan mereka, dan tak mau taat kepada hukum-Nya.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Mereka lupa akan perbuatan-perbuatan-Nya, dan hal-hal ajaib yang dinyatakan-Nya kepada mereka.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Di depan leluhur mereka, Allah membuat keajaiban di negeri Mesir, di dataran Zoan.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Ia membelah laut, lalu menyeberangkan mereka; air ditegakkan-Nya seperti bendungan.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Ia menuntun mereka dengan awan di waktu siang dan dengan terang api sepanjang malam.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Ia membelah gunung batu di padang gurun, dan memberi mereka minum berlimpah-limpah.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Bukit batu disuruh-Nya mengeluarkan air, lalu mengalirlah air seperti sungai.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Tetapi mereka terus berdosa terhadap Allah, di gurun mereka berontak terhadap Yang Mahatinggi.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Mereka sengaja mencobai Allah, dengan menuntut makanan yang mereka inginkan.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Mereka melawan Allah dengan berkata, "Sanggupkah Allah memberi kita makan di padang gurun?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Memang Ia memukul gunung batu yang keras, sehingga air mengalir dengan deras. Tapi dapatkah Ia juga menyediakan roti dan memberi daging kepada umat-Nya?"
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Mendengar itu, Allah marah dan menyerang umat-Nya dengan api; kemarahan-Nya terhadap mereka semakin menjadi,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
sebab mereka tidak percaya kepada Allah, pada kuasa-Nya yang dapat menyelamatkan mereka.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Meskipun begitu Ia memerintahkan langit untuk membuka pintu-pintunya.
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
Ia menurunkan gandum dari surga, manna untuk makanan mereka.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Ia memberi mereka makanan berlimpah; mereka makan roti malaikat.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Ia juga menyuruh angin timur bertiup; oleh kuasa-Nya angin selatan berembus.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Ia menurunkan burung-burung bagi umat-Nya, jumlahnya seperti pasir tidak terhitung.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Dijatuhkan-Nya burung-burung itu di perkemahan di sekeliling tempat mereka berdiam.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Lalu makanlah mereka sampai kenyang, sebab Allah telah memberi apa yang mereka inginkan.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Tapi nafsu mereka belum juga terpuaskan; jadi sementara mereka masih makan,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Allah menjadi marah dan melawan mereka; dibunuh-Nya orang-orang Israel yang muda dan perkasa.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Meskipun begitu umat-Nya tetap berdosa, keajaiban-keajaiban-Nya tidak membuat mereka percaya.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Maka Allah mengakhiri hidup mereka seperti napas, tahun-tahun mereka habis dalam ketakutan.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Tiap kali Allah membunuh beberapa di antara mereka, yang lain menyesal dan kembali kepada-Nya.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Mereka ingat bahwa Allah pelindung mereka, dan bahwa Yang Mahatinggi penyelamat mereka.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Tetapi mereka membohongi Dia, ucapan-ucapan mereka dusta belaka.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Mereka tidak setia kepada-Nya dan tidak berpegang pada perjanjian-Nya.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Tapi Allah mengasihani dan mengampuni umat-Nya, dan tidak membinasakan mereka. Berkali-kali Ia menahan kemarahan-Nya, dan tidak melampiaskan murka-Nya.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Ia ingat bahwa mereka hanya makhluk yang fana, seperti angin yang lewat dan tidak kembali.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Betapa sering mereka berontak terhadap Dia, dan menyakiti hati-Nya sewaktu di padang gurun.
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Berulang kali mereka mencobai Allah, menyusahkan Yang Kudus, Allah Israel.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Mereka tidak ingat akan kekuasaan-Nya, akan hari Ia membebaskan mereka dari lawan,
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
ketika Ia membuat keajaiban-keajaiban di Mesir, dan mujizat-mujizat di padang Zoan.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Sungai-sungai mereka diubah-Nya menjadi darah, sehingga mereka tak dapat meminum airnya.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Ia menyiksa mereka dengan lalat yang banyak, dan membiarkan tanah mereka dimusnahkan katak.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Ia mendatangkan ulat dan belalang, yang menghabiskan panen dan hasil ladang.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Ia merusakkan pohon anggur mereka dengan hujan batu, dan pohon-pohon ara mereka dengan embun beku.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Ia membiarkan hujan es menimpa ternak mereka, dan halilintar menyambar hewan-hewan mereka.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Ia melampiaskan kemarahan-Nya yang menyala-nyala dengan mengutus sepasukan malaikat maut yang membuat mereka putus asa.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Ia tidak menahan kemarahan-Nya atau menyayangi hidup mereka, tetapi membinasakan mereka dengan penyakit sampar.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Ia membunuh anak laki-laki yang sulung dalam setiap keluarga orang Mesir.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Lalu Ia memimpin umat-Nya seperti kawanan domba, dan menuntun mereka melalui padang gurun.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Dalam bimbingan-Nya mereka aman dan tidak takut, sedang musuh mereka tenggelam dalam laut.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Lalu umat-Nya dibawa-Nya ke tanah-Nya yang suci, ke pegunungan yang direbut-Nya sendiri.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Di depan umat-Nya Ia mengusir penduduk di situ lalu dibagi-bagikan-Nya negeri itu kepada semua suku bangsa Israel, umat-Nya, sehingga mereka dapat mendiami kemah-kemah musuh.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Tetapi mereka berontak dan menguji Allah Yang Mahatinggi, perintah-perintah-Nya tidak mereka taati.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Mereka berkhianat seperti leluhur mereka, dan tak dapat dipercaya seperti busur yang bengkok.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Mereka menantang Allah dengan tempat penyembahan berhala, dan membuat Ia cemburu dengan patung-patung mereka.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Melihat itu, Allah sangat marah, dan menolak mereka mentah-mentah.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Ia meninggalkan kemah-Nya di Silo, tempat kediaman-Nya di antara manusia.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Ia membiarkan Peti Perjanjian-Nya ditawan; lambang kemuliaan-Nya direbut lawan.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Ia marah kepada umat-Nya, milik pusaka-Nya, dan membiarkan mereka dibunuh dengan pedang.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Pemuda-pemuda mereka dimakan api; tak ada yang mengawini gadis-gadis mereka.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Imam-imam mereka dibunuh dengan pedang, janda-janda mereka tak dapat meratap.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Maka TUHAN bangkit seperti orang bangun tidur, seperti orang kuat sehabis minum anggur.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Ia memukul mundur lawan-Nya, dan mengalahkan mereka untuk selama-lamanya.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Tetapi Ia menolak keturunan Yusuf dan tidak memilih suku Efraim.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Yang dipilih-Nya ialah suku Yehuda, dan Bukit Sion yang dicintai-Nya.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
Ia membangun Rumah-Nya seperti kediaman-Nya di surga, dan seperti bumi, kukuh untuk selama-lamanya.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Ia memilih Daud hamba-Nya, dan mengambil dia dari kawanan ternak,
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
dari tempat Ia memelihara induk domba, untuk menggembalakan Israel umat-Nya.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Daud memelihara mereka dengan tulus ikhlas, dan membimbing mereka dengan cakap.
