Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
Dumngegkayo iti panursurok, dakayo a tattaok, denggenyo dagiti sasao nga agtaud iti ngiwatko. Agsaoak kadagiti pangngarig;
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
Kantaek dagiti nailimed a banbanag maipanggep iti napalabas.
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
Dagitoy dagiti banbanag a nangngegan ken nasursurotayo, dagiti banbanag nga imbaga kadatayo dagiti kapuonantayo.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Saantayo nga ilimed dagitoy kadagiti kaputotanda. Ibagatayo kadagiti sumaruno a henerasion ti maipanggep kadagiti nadayaw nga ar-aramid ni Yahweh, ti kinabilegna ken dagiti nakakaskasdaaw nga inaramidna.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Ta nangipaulog isuna ti panangpaneknekna iti tulagna kenni Jacob ken nangituyang ti linteg iti Israel. Imbilinna kadagiti kapuonantayo nga isuroda dagitoy kadagiti annakda.
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
Imbilinna daytoy tapno maamoan dagiti sumaruno a henerasion dagiti bilinna, dagiti ubbing a saan pay a naipasngay, a mangibaganto met kadagiti annakda.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Ket mangnamnamadanto iti Dios ken saanda a malipatan dagiti aramidna ngem salimetmetanda ketdi dagiti bilinna.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Ket saandanto a kasla kadagiti kapuonanda, a nasukir ken managrebelde a henerasion, henerasion a saan a nalinteg dagiti pusoda, ken saan a napudno dagiti espirituda iti Dios.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Nagtagipana dagiti Efraimita, ngem nagsanudda iti kaaldawan ti gubat.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Saanda a tinungpal ti katulagan ti Dios, ken nagkedkedda a mangtungpal ti lintegna.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Nalipatanda dagiti aramidna, dagiti nakakaskasdaaw a banag nga impakitana kadakuada.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
Dagiti nakakaskasdaaw a banag nga inaramidna iti imatang dagiti kapuonanda iti daga ti Egipto, iti daga ti Soan.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Ginudduana ti taaw ken indalanna ida a lumasat iti daytoy; pinagtakderna ti danum a kasla pader.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Iti aldaw, indalanna ida babaen ti ulep ken iti agpatpatnag babaen ti raniag ti apuy.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Pinagrengngatna ti dakkel a bato iti let-ang, ket inikkanna ida iti aglaplapusanan a danum, nga umdas a mangpunno iti kaunggan iti baybay.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Pinagubbogna ti danum manipud iti dakkel a bato ken pinagayusna a kasla kadagiti karayan.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Ngem intultuloyda latta ti agbasbasol kenkuana, agsuksukirda iti Kangatoan idiay let-ang.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Kinaritda ti Dios iti pusoda babaen iti panagdawatda iti taraon a mangpennek iti tarigagayda.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Nagsaoda iti maibusor iti Dios; kinunada, “Maikkanatayo ngata ti Dios iti panganantayo idiay let-ang?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
Kitaenyo, idi binaotna ti dakkel a bato, nagpussuak ti danum ket nagluppias dagiti waig. Ngem makaited met kadi iti tinapay? Mangipaay kadi isuna iti karne kadagiti tattaona?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Idi nangngeg ni Yahweh daytoy, nakaunget isuna; isu a simgiab ti apuyna a maibusor kenni Jacob, ket nagdissuor ti pungtotna ti Israel,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
gapu ta saanda a namati iti Dios ken saanda a nagtalek iti panangisalakanna.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Nupay kasta, binilinna ti tangatang ken linuktanna dagiti ruangan ti tangatang.
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
Pinagtudona ti mana nga agpaay a kanenda, ken intedna kadakuada ti trigo manipud iti langit.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Kinnan dagiti tattao ti tinapay dagiti anghel. Inyegna kadakuada iti aglaplapusanan a taraon.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Pinagpul-oyna ti angin nga aggapu iti daya a mangpuyot iti tangatang, ken inturongna ti angin ti abagatan babaen iti pannakabalinna.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Pinagtudona iti karne kadakuada a kasla tapok, dagiti tumatayab a kas kaadu dagiti darat iti baybay.
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Nagtinnagda iti tengnga ti kampoda, iti aglikmot dagiti toldada.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Isu a nangan ken nabsogda. Intedna kadakuada ti tartarigagayanda.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Ngem saanda pay latta a nabsog; adda pay laeng kadagiti ngiwatda ti taraonda.
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Ket dinarup ida ti pungtot ti Dios ket pinatayna ti kapipigsaan kadakuada. Pinasagna dagiti agtutubo a lallaki iti Israel.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Iti laksid daytoy, agbasbasolda latta ken saanda a namati kadagiti nakakaskasdaaw nga aramidna.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Ngarud pinaababa ti Dios dagiti al-aldawda, napnoan ti buteng dagiti tawtawenda.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Tunggal parigaten ida ti Dios, rugianda a biroken isuna, ket agsublida ken sipapasnekda a mangsapul kenkuana.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Lagipenda a ti Dios ti dakkel a batoda ken ti Kangangatoan a Dios ti mangis-ispal kadakuada.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Ngem pasabluganda isuna ken agulbodda kenkuana kadagiti sasaoda.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Ta dagiti pusoda ket saan a nagtalinaed a sipupudno kenkuana ken saanda a napudno iti tulagna.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Ngem iti kinamanangngaasina, pinakawanna dagiti nagbasolda ket saanna a dinadael ida. Wen, adu a daras a linapdanna ti ungetna ken tineppelanna amin ti pungtotna.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Nalagipna a naaramidda iti lasag, kasla angin a lumabas ken saanen nga agsubli.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Namin-ano a daras a nagsukirda kenkuana idiay let-ang ken pinagladingitda isuna kadagiti langalang a rehion.
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Masansan a kinaritda ti Dios ken pinabainanda ti Nasantoan ti Israel.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Saanda a pinanunot maipapan iti pannakabalinna, no kasano ti panangispalna kadakuada manipud iti kabusor
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
idi inaramidna dagiti nakabutbuteng a pagilasinan idiay Egipto ken dagiti nakakaskasdaaw nga inaramidna iti rehion ti Soan.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Pinagbalinna a dara dagiti karayan dagiti Egipcio tapno saanda a makainom kadagiti waigda.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Nangibaon isuna kadagiti pangen dagiti ngilaw a nangalun-on kadakuada ken dagiti tukak a nagwaras iti dagada.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Intedna kadagiti arabas dagiti mulada ken dagiti nagbannoganda kadagiti dudon.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Dinadaelna dagiti ubasda babaen iti uraro ken dagiti kayoda a sikamoro babaen iti ad-adu pay a uraro.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Pinagtudona iti uraro kadagiti bakada ken kinimatna dagiti dingwenda.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Bimtak ti kinarungsot ti ungetna kadakuada. Nangiyeg iti pungtot, rungsot ken riribuk a kasla dagiti bunggoy a mangiyeg iti didigra.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Nangisimpa isuna iti dalan ti pungtotna; saanna nga inkaluya ida iti pakatayanda ngem inyawatna ida iti didigra.
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Pinapatayna amin dagiti inauna nga anak iti Egipto, ti inauna nga anak ti pigsada kadagiti tolda ni Ham.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Indauloanna a rimmuar dagiti tattaona a kasla karnero ken kasla arban nga indalanna ida a limmasat iti let-ang.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Indauloanna ida a sitatalged ken awan nagbutnganda, ngem linapunos ti baybay dagiti kabusorda.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Ket impanna ida iti nagbeddengan iti nasantoan a dagana, iti daytoy a bantay a nagun-od ti makannawan nga imana.
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Pinapanawna dagiti nasion manipud iti sangoananda ken intedna kadakuada dagiti tawidda; pinagnaedna dagiti tribu ti Israel kadagiti toldada.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Nupay kasta, kinaritda ken sinukirda ti Kangatoan a Dios ken saanda a sinalimetmetan dagiti bilinna.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Saanda a napudno ken manangallilawda a kasla kadagiti ammada; saanda a mapagnamnamaan a kas iti bai nga adda perdina.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Ta pinagpungtotda isuna gapu kadagiti pagano nga altarda ken pinagimonda isuna gapu kadagiti didiosenda.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Idi nangngeg ti Dios daytoy, nakaunget isuna ket inlaksidna a naminpinsan ti Israel.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Binaybay-anna ti tabernakulo iti Silo, ti tolda a nagnaedanna iti sidong dagiti tattao.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Impalubosna a masamsam ti pigsana ken intedna ti dayagna kadagiti ima ti kabusorna.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Inyawatna dagiti tattaona iti kampilan ken nakaunget kadagiti tawidna.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Inalun-on ti apuy dagiti agtutubo a lallaki ken dagiti agtutubo a babbaida ket awan ti kantada iti panagbuda.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Natay dagiti padida babaen ti kampilan ket saan a makadung-aw dagiti baloda.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Ket nakariing ti Apo a kasla nakaturog, a kasla mannakigubat nga agpukpukkaw gapu ti arak.
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Pinagsanudna dagiti kabusorna, ket inkabilna ida iti agnanayon a pannakaibabain.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Linaksidna ti tolda ni Jose, ken saanna a pinili ti tribu ni Efraim.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Pinilina ti tribu ni Juda ken ti bantay Sion nga inay-ayatna.
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
Pinatakderna ti sanctuariona a a kasla kadagiti langlangit, a kasla iti daga nga impasdekna iti agnanayon.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Pinilina ni David, nga adipenna, ket innalana isuna manipud iti pagap-apunan dagiti karnero.
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Innalana isuna manipud iti panangsursurotna kadagiti kabaian a karnero nga addaan ti urbon ken inyegna isuna tapno agbalin a pastor ni Jacob, dagiti tattaona ken iti Israel a tawidna.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Impastoran ida ni David nga addaan kinapudno iti pusona ken indalanna ida babaen iti kinalaing dagiti imana.
