Salme 78
1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
O kamite ho, kathuhil hi ngaiyun. Kathusei a hin nakol'u hinsungun,
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
ajeh chu keiman thulem a nahenga thu kaseiding ahi, keiman achesa thilsoh ho-a kon a kahin hilding nahi,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
eihon thusim ijahsa houleh ihetsahou, thusim ipu ipateuva kon a hung kiseilhapeh ho ahi.
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
Eihon hiche thutah hohi icha inaoteu i-impeh loudiu, Yahweh Pakai natoh loupi tahtah hohi, athaneinale akidanna hohi ikhangthah houhi iseipehdiu ahi.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
Ajeh chu Aman Jocob kom a Dan anapeh-a, Israel kom a thuhil ho anapeh ahi. Aman ipu ipateu atu achateu ahil diuva thupeh anapeh ahin,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
hitiachu ahunglhung ding khangthah ten ahet nadiuleh ahung pengloulai chapang ho dinga, chuleh aman amaho chapangte ahilsonna diuva ahi.
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
Hitiachu khangthah ahunglhun channa Elohim Pathen a kinepna thah aneisah nadiu, Yahweh Pakai natoh kidang thil loupi hochu asuhmillou nadiu chuleh athupehho anitjing nadiuva ahiljing diu ahi.
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
Hiteng chuleh ipi iputeu tobang talou a lungtahna, kiphinna, kitah louna Elohim Pathen a alungthim'u pehnom louna anei lou diu ahitai.
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
Ephraim galsat hon thalchang akipoh vangun akinung hei un galmun a konin ajam tauve.
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
Amahon Elohim Pathen toh akitepnau ajuitapouvin ama thuhil dinpi ding anom tapouvin ahi.
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
Elohim Pathen in ipi abolpeh uham thil kidangtah tah anabol hochu,
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
napu napateu dinga thil kidang anatohdoh ho, Egypt gamsungle Zoan phaicham chunga, atohdohho asumil tauvin ahi.
13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
Ajeh chu Aman twikhanglen ana homkhen in twichu bang bangin aki khen in amaho anapui galkaiyun ahi.
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
Sunleh meilhang in anapuijin, janleh meikong in anapuijin ahi.
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
Aman gamthip gamm a songpia kon in adondiu twi anaputdoh sah-in ahi.
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
Aman songpia konna twichu vadung bangin analondohsah in ahi.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
Ahijeng vangin neldi gam achun amahon chonset anabol'un hatchungnung dounan ana kiphin'un ahi.
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
Amahon alungsung uchu lungtahna neipumin Elohim Pathen ana patep un nehding anathumun ahi.
19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
Amahon Elohim Pathen Amatah dounan thu anaseiyun “Elohim Pathen in gamthip gammah an eipejou pouve” atiuve.
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
“Henge, songchu ajep'un twichu aputdoh nai, ahinla amite changlhah le sa me eipejou pouve” atiuve.
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
Elohim Pathen in hichehi ajahdoh phatnin alunghang lheh jengin, Jacob dounan alunghan na mei akoudoh jengin ahi! Hitihin Israel douna alung hanna ahung koudoh jengin ahi,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
ajeh chu amahon Elohim Pathen atahsan pouvin chuleh amaho akhoukhah diuvin jong ana tahsan pouvin ahi.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
Elohim Pathen in chungleng vanthamjol thu apen vankot jouse jong ahongdoh in,
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
Aman aneh dingun van a konin Mana gojuh in ahin juhlhah sah in van changlhah chu ahinpen ahi.
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
Amahon vantil buchu aneuvin, Elohim Pathen in alungna chimsetnun apen ahi.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
Aman solam huichu ahin nunsah in, Athahatnan lhanglang huijong anunsah in ahi.
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
Aman aneh dingun sachu vutdi jat ahin juhlhah sahin, vachaho chu twikhanglen panga neldi jat ahin,
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
Aman vachaho chu aponbuh sungu leh avel uvah ahin lenlhah sah in ahi.
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
Amahon oivasetin aneuvin ahi. Angaichat dungjuitah in apen ahi.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
Hinla amahon angaichat dungjuija anehva masangu, akam sung uva sa aumpet jeng jong chun,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
Elohim Pathen lunghana achung uvah ahung lhungtan ahileh Aman alah uva ahatpen pen hochu athat tan ahi. Israel khangthah anasapen hochu athat gamtan ahi.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
Ahijeng vangin mipiho chun chonset aboljom jingun ahi, thilkidang ijat abol vangin atahsan dehpouvin ahi.
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
Hiti chun ahinkhou chu lhuhgam na ahitan akum khouchu kichatnan adimtai.
34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
Elohim Pathen in amaho ahin thapat phatnun amahon ajona langin Amachu ahin holtauvin ahi. Kisihna ahin neitauvin Elohim Pathen ahin holtauvin ahi.
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
Hiti chun Elohim Pathen chu asongpiu ahi chuleh Elohim Pathen chu hat chungnung le ahuhhing pao ahi ahin geldoh tauvin ahi.
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
Ahijeng vangin hichu kamnal a anaseijiu ahibouvin alei u mangchan jou anaseiyun ahi.
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
Alung sungu chu Elohim Pathen a ana petheng pouvin Elohim Pathen toh anakitep nauva jong ana dingdet pouvin ahi.
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
Hinla lungsetna dim Elohim Pathen chun achonsetnau anangai damun amahochu ana sumang deh pouvin ahi. Phat atamjon alunghan na anatuh tangin hiche bangchun ima ana tongdoh pon ahi.
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
Tahsa mihembep ahiuve ti ahejingin, hui anun leh heikhat kahbou ahin ahung kiletapoi ti ageldoh in ahi.
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
Gamthip sunga ijatvei Ama douna ana kiphin jengu chuleh alungsung anatsah vangin,
41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
Avel vel in Elohim Pathen thohhat nachu apatep jiuvin Israel Pathen Elohim chu asulunghang jiuvin ahi.
42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
Amahon athahatna in agalmi houva kon a anahuhdoh u hi ageldoh joutapouve.
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
Egypt gamsunga thil kidang ijat abolu hitam chuleh Zoan phaicham a athil kidang bol hochu ageldoh tapouvin ahi.
44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
Vadungho thisan asosah a don mohella alha, vadung twi donmo hella alha jengchu.
45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
Elohim Pathen in amaho lah a thousi vaibong alansah a, uphohte alansah a agam ujong a suh set peh chu ahepha tapouve.
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
Aman achang jouseu khongbai aneh gamsah in alousoh jouseu jong khaokhopi anehgam sah e.
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
Alengpithei jouseu gel avohlhah sah sohkei in, atheipiu phung jouseu jong daibang athagamsah in ahi.
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
Agancha jouseu gel lah a dalhah in aumsah in, akelngoi houjong keh alhah lihsah sohtai.
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
Achung uva nasatah in alunghangin, alung dammona alung hanna, mi sumang vantil hon tamtah alhahkhum tan ahi.
50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
Aman alunghanna achung uvah achuh sahtan, Egypt mite hinkho anahing hoipon, amangthah gamtan ahi,
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
Egypt insunga achapa tahpen cheh athat in Egypt gamsung pumpia khangdongte pahcha amolsahtai.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
Hinla Aman amite chu kelngoi honbangin apuiyin gamthip noija bitkei in apui galkai tan ahi.
53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
Aman mongtahin apuilen hijeh chun amahon kichatna aneipouve, chujongleh twikhanglen in agalteu alhoh mangpeh gamtai.
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
Amaho chu Elohim Pathen in agamtheng abanjetna atundoh, molsang vum achun ahin puilut in,
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Amaho masangah namtin vaipi adelmang peh sohkeiyin, abonchauvin achan dingu gam ahoppeh chehin, Israel phung namtin abonchauvin ama ama ponbuh cheh a achensah tai.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
Ahijeng vangin amahon hatchungnung Elohim Pathen dounan thil abol jingun athupeh ho khatcha anitpeh pouvin ahi.
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
Apu apateu bangin avah mang-uvin jou jengin na atonguvin ahi. Amaho chu thalpi janglou bangin akitah pouvin ahi.
58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
Amahon pathen dangho doiphung aphutdoh un Elohim Pathen alunghan sah uvin, chuleh semthu pathen ahoujeh-un Elohim Pathen athangthip sahtauvin ahi.
59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Elohim Pathen in ajahdoh phat in hatah'in alunghangin Israel chu pumpai in apaimangtan ahi.
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
Elohim Pathen in Shiloh achenna mun adalhan mihemte lah a aumna ponbuh chu adalhatai.
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
Aman aloupina le athaneina hetna kitepna thingkong chu galmiho khutna apehdohtan ahi.
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Ama amite chunga alunghan jeh-in agalmiteu athasah gamtan ahi.
63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
Gollhangho galah athigam tauvin, nungah ho akichenpidiu aumtapon ahi.
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
Thempute athat gamtauvin ameithai houvin alhasetpi thei tapouvin ahi.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
Ajonan Yahweh Pakai chu a-ihmua ahung khangdoh bangin ahung thoudoh in mihatpa hung kiltildoh bangin ahung kitildohin,
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
Galmi hochu anungno in a-itih a ding jumna atosah tan ahi.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
Ahinla Joseph chilhah hochu apaidohin, chuleh Ephraim phungchu alheng tapon ahi.
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
Aman akhellin Judah leh angailut Zion molchu alhengin,
69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
hichea chun vanho san banga sang, leiset banga chah a-itih a umjing dingin houin khat atungdoh tan ahi.
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
Aman asohpa David chu akelngoi chinna a konnin anakoudoh'in analheng tan ahi.
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
Aman kelngoipi le anou achin laijin akoudoh'in amite Israel Jacob chilhah hochu kelngoi chinna ching dingin anapansah tan ahi.
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
David in amaho chu lungtheng tah leh chingtheitah in analamkaiyin ahi.
