Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

Nkunga Asafi kuidi Yedutuni, pfumu wu minyimbidi. Ndiyamikina kuidi Nzambi mu diambu di lusadusu ndiyamikina kuidi Nzambi mu kunguila.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Thangu ndiba mu ziphasi, nditomba Yave; va builu ndinonuna mioko miama mu kambu vonga; ayi muelꞌama wumanga bombo.

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

Ndietebukila moyo, a Nzambi, ayi ndikunga; ndiyindula mu tsi ntima ayi pheve ama yivonga ngolo.

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Wekeba meso mama ma bika zibama, ndiba diaka mu phasi mu tuba.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Ndiyindula bilumbu bivioka, mimvu mi thama.

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Ndieti tebukila minkunga miama moyo va builu, Ntima ama uyindula ku tsi ntima ayi pheve ama yikiyuvula:

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Pfumu wela tumbu loza kuandi mvimba e? Kalendi buela monisa nlemvo andi ko e?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Luzolo luandi lungolo lusukidi kuandi mvimba e? Zitsila ziandi mu zithangu zioso zikitukidi zi phamba e?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Nzambi wuzimbikini kuandi buela monisa nlemvo e? Wuyimini kiadi kiandi mu diambu di nganzi e?

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Buna ndiyindula “mu diambu diadi ndiela singimina: mimvu mi koko ku lubakala ku Nzambi yizangama.”

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Ndiela tebukila moyo mavanga ma Yave, bukiedika ndiela tebukila moyo bikumu biaku bi thama.

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Ndiela yindulanga mu tsi ntima bisalu biaku bioso; ayi ndiela banzilanga mavanga maku moso ma lulendo.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Zinzila ziaku, a Nzambi, zidi zinlongo; nzambi mbi widi wunneni banga Nzambi eto e?

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Ngeyo widi Nzambi yimvanganga bikumu; Ngeyo weti monisa lulendo luaku muidi batu.

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Mu koko kuaku ku lulendo wukuidila batu baku, nkuna wu Yakobi ayi wu Zozefi.

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Minlangu mimmona, ngeyo a Nzambi! Minlangu mimona ngeyo, ayi mikotadala zitsina zi minlangu zi nikuka.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Matuti madukula minlangu; diyilu diduma mu nzazi madionga maku matotuka ku ntuala ayi ku mbusa.

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Zinzazi ziaku ziwakana mu kimbongila; zitsiemo zikienzula ntoto; ntoto wunikuka ayi wutita.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

Nsolo aku wuviokila va khatitsika mbu, nzilꞌaku mu minlangu midi nguma, muna zithambi ziaku zisia monika ko.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Wudiatisa batu baku banga nkangu wu mamemi, mu koko ku Moyize ayi Aloni.