Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Neghmichilerning béshi Yedutun’gha tapshurulghan, Asaf yazghan küy: — Awazim Xudagha kötürüldi, men peryad qilimen; Awazim Xudagha kötürüldi, U manga qulaq salidu.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Béshimgha kün chüshkende, men Rebni izdidim; Kéchiche qolumni [duagha] kötürüp, bosh qoymidim; Jénim tesellini xalimay ret qildi.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Men Xudani eslep séghindim, ah-zar qildim; Séghinip oylinip, rohim parakende boldi. (Sélah)
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Sen méning közümni yumdurmiding; Chongqur gheshlik ilkide bolghanliqimdin sözliyelmeyttim.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Men: «Kona zamandiki künlerni, Qedimki yillarni xiyal qilimen;
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Kéchilerde éytqan naxshamni esleymen; Könglümde chongqur xiyal sürimen» — [dédim]; Rohim intilip izdimekte idi;
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
— «Reb menggüge tashliwétemdu? U qaytidin iltipat körsetmemdu?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Uning özgermes muhebbiti emdi menggüge tügep kettimu? Uning wedisi ewladtin-ewladqiche inawetsiz bolamdu?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Tengri méhir-shepqitini körsitishni üntudimu? U ghezeplinip Öz rehimdilliqini toxtitiwettimu?». (Sélah)
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Andin men mundaq dédim: — «Bundaq désem bolmaydu, bu [étiqadimning] ajizliqi emesmu! Hemmidin Aliy Bolghuchining ong qolining yillirini, Yeni Yahning qilghanlirini — yad étimen; Qedimdin buyanqi karametliringni esleymen.
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Séning barliq ishligenliring üstide séghinip oylinimen; Séning qilghanliring üstide istiqamet qilimen;
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
I Xuda, yolung bolsa pak-muqeddesliktidur; Xudadek ulugh bir ilah barmidur?
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Möjiziler Yaratquchi Ilahdursen; El-milletler ara Sen küchüngni namayan qilding.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Öz biliking bilen Öz xelqingni, Yeni Yaqup we Yüsüpning perzentlirini hörlükke chiqarghansen; (Sélah)
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Sular Séni kördi, i Xuda, sular Séni kördi; Titrek ularni basti, Déngiz tegliri patiparaq boldi.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Qara bulutlar sularni töküwetti; Asmanlar zor sadasini anglatti; Berheq, Séning oqliring terep-terepke étildi.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Güldürmamangning awazi qara quyunda idi, Chaqmaqlar jahanni yorutti; Yer yüzi alaqzade bolup tewrendi.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Séning yolung okyan-déngizlarda, Qedemliring chongqur sulardidur, Ayagh izliringni tapqili bolmaydu.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Sen qoy padisini baqqandek, Musa we Harunning qoli bilen Öz xelqingni yétekliding».
