Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Wuta na buku ya mokambi ya bayembi, kolanda Yedutuni. Nzembo ya Azafi. Nabelelaka Nzambe na koganga; nabelelaka Nzambe mpo ete ayoka ngai!
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Tango nazalaka na pasi, nalukaka Nkolo; na butu, nalembaka te kotombola maboko na ngai mpe naboyaka kobondisama.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Nakanisaka Nzambe mpe nalelaka, nakotaka na mozindo ya makanisi mpe nalembaka nzoto.
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Opimelaka miso na ngai pongi, namitungisaka mpe nayebaka lisusu te eloko ya koloba.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Nakanisaka lisusu mikolo ya kala, mibu nyonso oyo eleka;
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Na butu, nakanisaka lisusu banzembo na ngai; motema na ngai ezongelaka kokanisa, mpe molimo na ngai ekomaka komituna:
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
« Boni, Nkolo akobwaka biso penza mpo na libela? Akosalela biso lisusu bolamu te?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Bolingo na Ye esili penza mpo na libela? Bilaka na Ye ekokokisama te mpo na libela?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Nzambe abosani solo kosala ngolu? Akangi penza motema na Ye mpo na kanda? »
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Mpe namilobelaka: « Tala likambo oyo ezali kosala ngai pasi: loboko ya mobali ya Ye-Oyo-Aleki-Likolo ebongwani! »
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Nakanisaka misala minene ya Yawe, bikamwa na Yo ya kala.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Nakanisaka nyonso oyo osalaki kino na bikamwa na Yo.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Oh Nzambe, banzela na Yo ezali bule; nzambe nini akokani na Yo na monene?
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Ozali Nzambe oyo asalaka bikamwa; olakisi nguya na Yo kati na bikolo.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Na nguya ya loboko na Yo, okangolaki bato na Yo, bakitani ya Jakobi mpe ya Jozefi.
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Oh Nzambe, mayi emonaki Yo! Mayi emonaki Yo mpe ekomaki kolenga; ezala mozindo ya mayi eninganaki.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Mapata esopaki mayi ebele, likolo eyokisaki lokito ya kake, mpe makonga na Yo ezalaki koleka-leka na bangambo nyonso.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Na lokito ya kake na Yo, mikalikali engengisaki mokili, mabele eninganaki mpe elengaki.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Opasolaki nzela kati na ebale monene, balabala na Yo kati na mayi monene, mpe moto moko te amonaki bilembo ya matambe na Yo.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Otambolisaki bato na Yo lokola etonga, na loboko ya Moyize mpe ya Aron.
