Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
in finem pro Idithun psalmus Asaph voce mea ad Dominum clamavi voce mea ad Deum et intendit me
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
in die tribulationis meae Deum exquisivi manibus meis nocte contra eum et non sum deceptus rennuit consolari anima mea
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
memor fui Dei et delectatus sum exercitatus sum et defecit spiritus meus diapsalma
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
anticipaverunt vigilias oculi mei turbatus sum et non sum locutus
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
cogitavi dies antiquos et annos aeternos in mente habui
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
et meditatus sum nocte cum corde meo exercitabar et scobebam spiritum meum
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
numquid in aeternum proiciet Deus et non adponet ut conplacitior sit adhuc
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
aut in finem misericordiam suam abscidet a generatione in generationem
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
aut obliviscetur misereri Deus aut continebit in ira sua misericordias suas diapsalma
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
et dixi nunc coepi haec mutatio dexterae Excelsi
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
memor fui operum Domini quia memor ero ab initio mirabilium tuorum
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
et meditabor in omnibus operibus tuis et in adinventionibus tuis exercebor
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Deus in sancto via tua quis deus magnus sicut Deus noster
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
tu es Deus qui facis mirabilia notam fecisti in populis virtutem tuam
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
redemisti in brachio tuo populum tuum filios Iacob et Ioseph diapsalma
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
viderunt te aquae Deus viderunt te aquae et timuerunt et turbatae sunt abyssi
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
multitudo sonitus aquarum vocem dederunt nubes etenim sagittae tuae transeunt
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
vox tonitrui tui in rota inluxerunt coruscationes tuae orbi terrae commota est et contremuit terra
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
in mari via tua et semitae tuae in aquis multis et vestigia tua non cognoscentur
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
deduxisti sicut oves populum tuum in manu Mosi et Aaron
