Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

[Psalm lal Asaph] Nga wowoyak tung nu sin God, Nga tung ke pusra lulap ac El porongeyu.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

In pacl in ongoiya, nga pre nu sin Leum, Ke fong nufon nga sralak pouk in pre, Tusruktu nga tia ku in konauk misla.

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

Ke nga esamak God, nga oela, Ac ke nga nunku yohk kacl, insiuk munasla.

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

El oru tuh ngan ngetnget ke fong fon. Yokna mwe tukulkul in nunak luk, ac nga tia etu lah mea nga ac fahk.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Nga nunku ke len pus somla, Ac esamak yac puspis in pacl oemeet ah.

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Nga ngetnget ke fong nufon ke sripen nunak luk. Nga nunak, ac pa inge ma nga siyuk sik sifacna:

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

“Ya Leum El ac siskutlana? Ya El ac fah tiana sifil insewowo sesr?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Ya El tila lungse kut? Ya El ac tiana akpwayeye wuleang lal nu sesr?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Ya God El mulkunla in pakoten? Ya kasrkusrak eisla acn sin pakoten?”

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Na nga fahk, “Ma se nga nunku yohk emeet uh pa inge: Lah ku lun God uh in wanginla.”

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Nga ac fah esam na orekma yohk lom, O LEUM GOD, Nga ac fah esamak orekma sakirik lom in pacl meet ah.

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Nga ac fah nunku ke ma nukewa kom tuh oru, Ac nga fah nunku yohk ke orekma ku lom.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

O God, ma nukewa kom oru, mutal. Wangin pac sie god oana kom.

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Kom pa God se su orek mwenmen. Kom akkalemye ku lom inmasrlon mutunfacl uh.

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Ke ku lom kom molela mwet lom, Fwil natul Jacob ac natul Joseph.

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Ke kof uh liye kom, O God, elos sangeng, Ac acn loal in meoa uh rarrar.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Pukunyeng uh okoala af, Pulahl kas yen engyeng uh, Ac sarom sarmelik nu yen nukewa.

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Pusren pulahl lulap lom ngirla, Ac kalmen sarom sarmelik fin faclu, Ac faclu rarrar ac kusrusrsrusr.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

Kom fahsr sasla in noa uh Ac tupalla kof loal meoa, A falkom tiana ku in liyeyuk.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Ke kolyuk lun Moses ac Aaron, Kom kolla mwet lom oana sie shepherd.