Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Anumzamofontega ranke hu'na nagra krafagea hugahue. Nazama hinogura ranke hu'na krafa hanugeno Anumzamo'a antahi namigahie.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Hazenkefima unefre'na, Ra Anumzamofonku hake'noe. Kinagareti'ma agafama huno vuno ko'ma ome tu'neana monafinka nazana rusutete'na nunamuna hu'noanagi, narimpamo'a kna hu'ne.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Anumzamokagu'ma nagesama nentahi'na, natagura karagi neru'na, kagriku'ma nentahi'na nunamuma nehugeno, zaferinani'a omne amne hu'ne.
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Kagra navua eri hari hanke'na maka kinaga navura omase mani'nena, tusi antahintahi hakare nehu'na kea osu'noe.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Ko'ma evu'nea knafima knare'ma hu'na mani'noa zanku nagesa nentahi'na, ko'ma evu'nea kafuramimpima fore'ma hu'nea zantaminkura nagesa nentahue.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Nagrama kenage'ma nehua zagamenigura nagesa nentahi'na, nagu'afina antahintahia hu'noe. Anante antahintahinimo'ma ama'ma higena, ko'ma hu'noa zagamekura nagesa nentahi'na, anage hu'noe,
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Anumzamo'a ha natreno amefi hu'namifi? Ete mago'anena avesinanteno nazeri so'ea huonantegahifi?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Vagaore avesizamo'a ha fanene hu vagarefi? Huvempama hu'nea kemo'a hago vagarefi?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Anumzamo'a asunku'ma hurante zankura agekanifi? Hifi tusi'a arimpa aheneranteno asunku zama'a azenerifi?
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Anante anage hu'na antahi'noe, Marerirfa Anumzamo hara renante hu'na hu'noe.
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Hianagi Anumzamo'ma hu'nea avu'ava zankura nagera okanigahue. Tamage, nagra korapa'ma ruzahu ruzahu kaguvazama hu'nana zankura nagera okanigahue.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Maka zama tro'ma hu'nana zankura nagesa antahigami vava nehu'na, ranra avu'avazama hu'nana zantmimofonku nagu'afina antahi vava hugahue.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Anumzamoka kavukva zankamo'a ruotagetfa hu'ne. Tagri hankavenentake Anumzankna Anumzana magore huno omanitfa hu'ne.
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Kagra ruzahu ruzahu kagu'vaza eri fore hu'nana Anumza mani'nane. Kagra vahe'mokizmi amu'nompi hankaveka'a erifore hu Anumza mani'nane.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Kagra hankavenentake kazanuti vaheka'a Jekopu mofavreramine, Josefe mofavreraminena zamagu'vazi'nane.
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Anumzamoka timo'ma negageno'a, koro nehigeno, hagerimo'ma negageno'a koro huno ahirahiku hu'ne.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Hampompintira ko'mo'a herafi neramigeno, monagemo'a kragugu nehigeno, kopsinamo'a rutrage huno kevema ahene trazankna huno enevie.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Kagra hankeno monagemo'a ununkomofo agasasa nerigeno, kopsinamo'a maka kokantega trage huno rumsa huno vuno eno nehigeno, ama mopamo'a kaza nehuno tusi agogogu nehie.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Kama vanoma nehana kamo'a hageri amu'nompi vu'ne. Kagra tusi'a hankave timpi nevankeno, vahe'mo'za kagiaka nonkaze.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Sipisipi afutami avreno viankna hunka, vaheka'a ana kampina zamavarenka vananke'za, Aroni'ene Mosesekea sipisipi afu kva vahekna huke zamavareke vu'na'e.
