Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

Iyikkisko ti umawag iti Dios, umawagakto iti Dios babaen iti timekko ket denggennakto ti Diosko.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Binirokko ti Apo iti aldaw ti pannakariribukko; inngatok dagiti imak iti rabii, ket saanda a mabannog. Saanko a kayat a maliwliwa.

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

Pinanpanunotko ti Dios iti panagasugko; pinanpanunotko ti maipapan kenkuana iti panagkapsutko. (Selah)

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Pinagtalinaedmo a nakamulagat dagiti matak; saanak a makasao gapu iti pannakariribukko.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Pinanpanunotko dagiti aldaw a naglabas, maipanggep kadagiti panawen iti napalabas.

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Iti rabii, linagipko ti kanta a kinantak iti naminsan. Inam-amirisko a nalaing ken pinadasko nga awaten iti napasamak.

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Agnanayonto kadi a laksidennak ti Apo? Saannakto kadi a pulos manen a kaasian?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Agnanayonto kadi a mapukaw ti kinapudnona iti tulagna? Agnanayonto kadi a saan a matungpal ti karina?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Nalipatan kadin ti Dios ti mangparabur. Pinagsardeng kadi ti pungtotna ti kinamanangngaasina? (Selah)

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Kinunak, “Daytoy ti pagladingitak: awanen kadatayo ti makannawan nga ima ti Mannakabalin-amin.

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Ngem laglagipekto dagiti ar-aramidmo, O Yahweh; Saanto nga iwaksi iti panunotko dagiti nakaskasdaaw nga inaramidmo idi.

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Amirisekto a nalaing amin dagiti inaramidmo ken utobekto dagidiay.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Nasantoan ti wagasmo O Dios; ania a dios ti pakaiyaspingan ti naindaklan a Diosmi?

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Sika ti Dios nga agar-aramid kadagiti nakakaskasdaaw; imparangarangmo ti pigsam kadagiti tattao.

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Pinagballigim dagiti tattaom babaen iti naindaklan a pannakabalinmo — dagiti kaputotan da Jacob ken ni Jose. (Selah)

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Nakitadaka dagiti danum, O Dios; nakitadaka dagiti danum, ket nagbutengda; nagtigerger ti kaadalman a paset ti baybay.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Nangibuyat dagiti ulep iti danum; naggurruod ti tangatang, naggilap dagiti panam.

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Ti kasla gurruod a timekmo ket nangngegan iti angin, ti kimat ket sinilnaganna ti lubong; ti daga ket nagkintayeg ken naggungon.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

Ti danam ket limmabas iti baybay ken ti dalanmo kadagiti dadakkel a danum, ngem saan a makita dagiti tugotmo.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Indauloam a kasla arban dagiti tattaom, babaen kada Moises ken Aaron.