< Salme 77 >
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
TO THE OVERSEER. FOR JEDUTHUN. A PSALM OF ASAPH. My voice [is] to God, and I cry, My voice [is] to God, And He has given ear to me.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
I sought the Lord in a day of my distress, My hand has been spread out by night, And it does not cease, My soul has refused to be comforted.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
I remember God, and make a noise, I meditate, and my spirit is feeble. (Selah)
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
You have taken hold of the watches of my eyes, I have been moved, and I do not speak.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
I have reckoned the days of old, The years of the ages.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
I remember my music in the night, I meditate with my heart, and my spirit searches diligently:
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Does the Lord cast off for all ages? Does He add to be pleased no longer?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Has His kindness ceased forever? The saying failed from generation to generation?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Has God forgotten [His] favors? Has He shut up His mercies in anger? (Selah)
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
And I say: “My weakness is, The changes of the right hand of the Most High.”
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
I mention the doings of YAH, For I remember Your wonders of old,
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
And I have meditated on all Your working, And I talk concerning Your doings.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
O God, Your way [is] in holiness, Who [is] a great god like God?
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
You [are] the God doing wonders. You have made Your strength known among the peoples,
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
You have redeemed Your people with strength, The sons of Jacob and Joseph. (Selah)
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
The waters have seen You, O God, The waters have seen You, They are afraid—also depths are troubled.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Thick clouds have poured out waters, The skies have given forth a noise, Also—Your arrows go up and down.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
The voice of Your thunder [is] in the spheres, Lightnings have lightened the world, The earth has trembled, indeed, it shakes.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Your way [is] in the sea, And Your paths in many waters, And Your tracks have not been known.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
You have led Your people as a flock, By the hand of Moses and Aaron!