< Salme 77 >

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

< Salme 77 >