Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Kathutkung: Asaph Ka lawk hoi Cathut koe ka hram. Ka lawk roeroe hoi Cathut koe ka hram teh, ama ni na thai pouh.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Runae kâhmo navah Bawipa teh ka kaw. Karum vah ka kut hah pou ka dâw teh, ka hringnae ni duem awm ngai hoeh.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Cathut ka pouk teh ka cingou. Luepluep ka pouk teh, ka muitha ngawt a tâwn. (Selah)
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Ka mit pou na padai sak teh, pou ka kâroe dawkvah, lawk ka dei thai hoeh.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Yampa e hninnaw hoi ayan e kumnaw hah ouk ka pouk.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Karum vah lanaw hah pahnim hoeh nahanlah ka pouk teh, ka lungthung hoi ouk ka pouk. Ka muitha ni hai atangcalah a tawng.
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Bawipa ni pou na pahnim han na maw. Lunghawi laipalah maw ao han aw.
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
A lungmanae teh ka pout han na maw. A lawkkam hai kuep laipalah maw pou ao han toung.
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Cathut ni pahrennae a pahnim han na maw. Lungkhuek laihoi a ngai e lungmanae hah a khan toe khe.
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Hete ni ka lung a pataw sak. Hatei, Lathueng Poung aranglae kut a kamnue lahunnae kum hah ka pahnim mahoeh ka ti.
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
BAWIPA ni ayan e kângairu hno a sak e naw hah ka pahnim mahoeh.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Na sak e naw puenghai ka pouk teh, na tawk e hah ka dei han.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Oe Cathut, na lam teh hmuen kathoung koe ao. Ka Cathut patetlah ka lentoe e Cathut teh apimaw.
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Nang teh, kângairu hno ka sak e Cathut doeh. Tamimaya koe na thaonae hah na kamnue sak.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Na taminaw hoi Jakop hoi Joseph catounnaw hah na kut hoi na ratang. (Selah)
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Oe Cathut, tuinaw ni na hmu. Tuinaw ni na hmu awh teh, na taki awh. Kadung poung e tui hai a kâhuet.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Tâmainaw ni tui a rabawk awh teh, kalvannaw a cairing teh, na palanaw teh avoivang lah a yawng awh.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Na khoparit lawk teh, bongparui dawk ao teh, sumpapalik ni talai pheng a ang sak. Talai teh a kâhuet teh a pâyaw.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Na lam teh talîpui dawk ao teh, na lamthung teh kakaw e tui dawk ao teh, na khokhnuk teh panue e lah awm hoeh.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Mosi hoi Aron kut hoi na taminaw hah tuhu patetlah na hrawi.
