Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

Khawsa venawh bawmnaak thoeh doena khy nyng saw; kak awi ngaih aham Khawsa ce khy nyng.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Kak kawpoek a kyi awh, Bawipa ce sui nyng; khawmthan awh awm ka kut qawi ve thlak kana phyl loet nyng saw ka hqingnaak ing ngaihqep cana awm aham tha na hy.

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

Aw Khawsa, nang ce ni sim khak nyng saw, kang ko; ka poek qu hqet awh ce, kang myihhla ak tha hoet hy.

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Kamik ve ni tang sak khak tiksaw: awi ka pau kaw a ma lawnaak dyt awh kyi nyng.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Ak kqymkqawkhqi poek a vat sam nyng saw, ni hu ben awhkaw kumkhqi ce ka poek vat sam lah awh;

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Khawmthan awhkaw laa ka sakkhqi ce poek hqoet nyng. Kak kawlung ing kak poek hqet awh ce kang myihla ing awi doet hy;

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Bawipa ing kumqui dyna nik qeng hly nu? Kak khan awh ak kaw am law hly voel nawh nu?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Amak dyt thai a lungnaak ce ang loet na qeng hly hawh nawh nu? Ak awikam awm plal hly poe hawh nawh nu?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Khawsa ing qeennaak taak aham hilh hly hau hawh nawh hy voei nu? Ak kawsonaak ing a lungqeennaak ce byp hly pe khoep hawh nawh hy voei nu?” ti nyng.

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

Cawhtaw, Vemyihna qeennaak thoeh kawng; Sawsang Soeih awh ak awm tangkut ben awhkaw kumkhqi ce,” tinawh poek nyng.

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Bawipa a ik-oeih saikhqi ce sim loet kawng nyng saw; oeih, ma nakaw kawpoek kyi ik-oeih na saikhqi ce sim loet vang nyng.

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Na bibinaak khqi ce poek nyng saw nak thaawm ik-oeih sai ce ak nep na poek kawng nyng.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Aw Khawsa, nang a lawnglamkhqi taw zawziih hy. Ningmih a Khawsamyihna ak awm ikawmyih khawsa nu a awm bai?

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Nang Khawsa ing ni kawpoek kyi ik-oeihkhqi na sai nawh; thlangkhqi venawh nak thaawmnaak ce ang dang sak.

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Nak thaawm ban ing nak thlangkhqi, Jacob ingkaw Joseph cadilkhqi ce hul hyk ti.

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Aw Khawsa, tuikhqi ing ni hu uhy, tuikhqi ing ni hu unawh chawi qu kawlh kawlh uhy; tuihdungkhqi awm thyn hqoeng uhy.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Cingmaikhqi ing tui hawk unawh, khawnghi ing hum hy; na lakhqi ing huna haina phla hlap hlap hy.

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Khawhum awi ce khaw na phla nawh, khawkphla ing khawmdek ce vang sak hy; Khawmdek ing tyn nawh thyn hy.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

Na lam ce tuicunli dyna awm nawh, na khawleh am dang hlai hy, na cehnaak ce tuinu thingpa anglakawh awm hy.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Nang ing Mosi ingkaw Aaron a kut hawna nawh nak thlangkhqi ce tuu kqeng amyihna sawi hyk ti.