Salme 77
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Jeduthun te aka mawt ham Asaph kah Jeduthun tingtoenglung Pathen taengah ka ol ka huel tih ka pang. Pathen taengah ka ol ka huel tih kai taengla a hna han kaeng.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Ka citcai tue vaengah ka Boeipa ka toem. Khoyin ah ka ban ka lam tih kha tlaih pawh. Ka hinglu hloep ham a aal.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Pathen ka ngaidam tih ka ko. Lolmang ka taeng vaengah ka mueihla rhae.
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Ka mikhmuh ah miklung nan buem tih kai n'cahoeh he ka thui lek pawh. (Selah)
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Khosuen hlamat kum kah khohnin te ka poek.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Khoyin ah ka rhotoeng ka ngaidam. Ka thinko ah lolmang ka taeng tih ka mueihla a sat.
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Ka Boeipa loh kumhal duelam nim n'hlahpham vetih koekthoek kan doe bal eh ti voel pawt nim?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
A sitlonah loh a yoeyah la a toeng vetih a olkhueh loh cadilcahma phoeikah cadilcahma ham bawtpat pawn a ya?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Pathen loh sitlohthamlam ham a hnilh tih a haidamnah te thintoek loh a uep bal nim? (Selah)
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Ka nue coeng ka ti vaengah he Khohni kah bantang kut loh n'talh.
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
BOEIPA kah khoboe tah ka ngaidam rhoe ka ngaidam pai tih hlamat lamkah na khobaerhambae khaw ka ngaidam.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Te dongah na bisai boeih te ka thuep vetih na bibi boeih te lolmang ka taeng puei ni.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Pathen namah kah longpuei cim ah mebang pathen lae Pathen bangla aka tanglue bal?
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
“Khobaerhambae aka saii Pathen namah loh pilnam rhoek taengah na sarhi khaw na tueng sak.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Na pilnam Jakob neh Joseph koca te bantha neh na tlan. (Selah)
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Tui rhoek loh Pathen namah m'hmuh uh. Tui rhoek loh namah m'hmuh uh vaengah kilkul uh tih a laedil pataeng tlai.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Khomai loh tui han hawk. Khomong khaw a ol hum. Na thaltang rhoek khaw thui.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Humhae khui lamkah na khohum ol ah rhaek la phaa tih lunglai khaw tlai coeng, diklai khaw hinghuen coeng.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Tuitunli dongkah na longpuei neh tui puei dongah khaw na lamkat patoeng, lamkat patoeng om dae na kholaeh ming uh pawh.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Na pilnam te Moses kut, Aaron kut neh tuping bangla na mawt.
