Salme 77

1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

Katoeng kruek zaehoikung hanah. Jeduthun ah sak koi Asaph ih Saam laa. Sithaw khaeah ka hangh; ka hangh naah, anih mah ka lok ang tahngaih pae.

2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

Raihaih ka tong naah Angraeng to ka pakrong; angpho ai ah aqum ah ban ka payangh; ka hinghaih mah pathloephaih to koeh ai.

3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

Sithaw ka poek moe, raihaih ka tong; ka poek het naah ka muithla angpho. (Selah)

4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Nang mah ka mik pakhrip thai ai ah nang suek; raihaih ka tong pongah lok ka pae thai ai.

5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

Kalaem tangcae aninawk hoi canghnii ih adungnawk to ka poek.

6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

Aqum ah kaimah ih laa to ka poek; kaimah ih palung hoiah lok ka paeh hoi; to naah ka muithla mah lok ang dueng.

7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Angraeng mah dungzan khoek to pahnawt tih boeh maw? A tahmenhaih amtuengsak mak ai boeh maw?

8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

A palungnathaih to dungzan khoek to boeng tih boeh maw? A lokkamhaih doeh amro poe tih boeh maw?

9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

Tahmen hanah Sithaw mah pahnet boeh maw? Palungphui pongah palungnathaih thok to khah ving boeh maw? (Selah)

10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

To naah raihaih ka tong; toe Kasang koek bantang ban hoiah sak ih saningnawk to ka poek han, tiah ka thuih.

11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

Angraeng mah sak ih hmuennawk to ka poek han; canghnii ah na sak ih dawnrai hmuennawk to ka pakuem poe han.

12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Na toksakhaihnawk boih to ka poek moe, na toksakhaihnawk to ka thuih han.

13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Aw Sithaw, na loklam loe ciim; aicae Sithaw baktiah lensawk Sithaw mi maw om vop?

14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

Nang loe dawnrai hmuennawk sah Sithaw ah na oh; na thacakhaih to minawk salakah nam tuengsak.

15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

Na ban thacakhaih hoiah nangmah ih kaminawk, Jakob hoi Joseph ih caanawk to na pahlong. (Selah)

16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Aw Sithaw, tuinawk mah nang ang hnuk o; tuinawk mah nang ang hnuk o naah, ang zit o; kathuk tuinawk doeh tasoeh o.

17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

Tamainawk mah tui to kraih o; vannawk ah khopazih; nang ih kaliinawk doeh ahmuen kruekah krak o.

18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Nang ih khopazih tuen loe van ah oh; tangphrapuekhaih mah long to toeh; long loe tasoeh moe, anghuenh.

19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

Na loklam loe tuipui thungah oh, na caehhaih loklam loe kalen tuipuinawk thungah oh, na khok tangkannawk loe amtueng ai.

20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Mosi hoi Aaron ih ban hoiah nangmah ih kaminawk to tuunawk baktiah na hoih.