< Salme 77 >
1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Na da ha: giwane Godema dini iaha. Na da ha: giwane dini iasea, E da na dibi naba.
2 jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Bidi hamosu eso da nama doaga: sea, na da Hina Godema sia: ne gadosa. Na da daeya asili hahabe, na lobo gaguia gadole, sia: ne gadosa. Be na da dogo denesisu hame ba: sa.
3 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)
Na da Gode dawa: sea, amola bobolesa. Na da na dogo ganodini dadawa: ahoasea, na da da: i dione dawa: sa.
4 Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Gode da daeya asili hahabe na mae golama: ne si daganesisa. Na da bagadewane se nabawane dadawa: beba: le, sia: mu gogolesa.
5 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Na da eso bobaligila asi amo dawa: lala. Amola ode musa: bobaligila asi amo dawa: lala.
6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Na da gasi ganodini osodogone asigi dawa: suga dadawa: ahoa. Na dogo ganodini dawa: be amoga na da nisu agoane adole ba: sa,
7 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
“Hina Gode da eso huluane nini higama: bela: ? E da ninima eso huluane hahawane hame ba: ma: bela: ?
8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
E da ninima asigilalusu amo yolebela: ? Ea ninima ilegele sia: i amo da yolesila: ?
9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
Gode da ninima asigi gogolema: ne olofosu hou amo gogolebela: ? Ea asigi hou da afadenene bu ougi hou amoga dedebobela: ?”
10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Amalalu, na da amane sia: i, “Na baligili se nabasu da agoaiwane gala. Gode da Ea gasa hou fisi dagobela: ?”
11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Hina Gode! Na da Dia bagadedafa hamobe hou bu dawa: lumu. Na da noga: idafa bagade hamobe Dia da musa: hamoi, amo dawa: lumu.
12 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
Na da Dia hamoi liligi huluane bu dawa: lumu. Dia gasa bagade hamobe liligi, amo na da dawa: lumu.
13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Gode! Dia hamobe liligi huluanedafa da hadigi fawane. Eno ‘gode’ liligi da Di agoai hame. Bai Di da baligili bagadedafa.
14 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Di da Gode amo da degabo ba: su hou hamosa. Di da fifi asi gala amo ganodini Dia gasa bagade hou olelesu.
15 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
Di da Dia gasa bagade amoga Dia fi dunu gaga: i. Dia fi dunu da Ya: igobe amola Yousefe elagaga fi esala.
16 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Gode! Hano huluane da Diba: le beda: i. Amola hano wayabo bagade ea lugudu sogebi ilia da yagugui.
17 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Mu mobi da gibu hano sogadigi. Gugelebe da mu amoga gobagala: su. Ha: ha: na da la: idi la: idi huluane digagala: su.
18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Gugelebe da gobagala: su. Ha: ha: na digagala: su da osobo bagade hadigilisisu. Osobo bagade da fofogoi dagoi.
19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Di da hano gafului amodili ahoasu. Di da hano wayabo bagade lugudu amo degesu. Be Dia emo osa: ibu da hamedafa ba: su.
20 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Mousese amola Elane ela da Dia fi ouligisu. Be Di fawane, sibi ouligisu dunu agoane, ili oule asi.