Salme 74
1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Maskil mar Asaf. Angʼo momiyo isedagiwa nyaka chiengʼ, yaye Nyasaye? Angʼo momiyo mirimbi dhwolore ka iro kochomo rombe mag lek mari iwuon?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Par jogi mane ingʼiewo chon gi lala, oganda ma gin girkeni mari, kendo mane iwaro, Got Sayun, kama in iwuon idakie.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Lokri ichom kuonde mosebedo kokethore nyaka nene, lokri ichom kethruok maduongʼ ma jasigu osekelo e kari maler mar lemo.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Wasiki noruto kama iromoe kodwa; kendo negichungo bendechegi mochungʼ kar timbegi maricho.
5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Negitimore marach mana ka ji mangʼawo leyegi malo ka gidwaro tongʼo yiende madongo dongo modongo modhigore.
6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Negituro chumbe modol odol gi tindogi kod nyundogi.
7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Ne giwangʼo kari maler mar lemo molokore buru, kendo ne gidwanyo kama nyingi dakie.
8 De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Negiwacho e chunygi niya, “Wabiro tiekogi chuth!” Ne giwangʼo kuonde duto e piny mane ilame Nyasaye.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
Tinde ok wayud honni kata ranyisi, kendo onge jonabi modongʼ kata achiel, to onge kata ngʼato achiel kuomwa mongʼeyo ni mano biro bedo kamano nyaka karangʼo.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
Nyaka karangʼo ma jasigu biro jarie, yaye Nyasaye? Ibiro yiene jasigu mondo oyany nyingi nyaka chiengʼ koso?
11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
Angʼo momiyo itamo lweti tiyo tichne, mana lweti ma korachwich? Gole oko kama isoye ei lepi mondo itiekgi!
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
To Nyasaye in e Ruodha nyaka chakre chon, yaye Nyasaye, kendo isebedo kikelo resruok e piny.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
In ema ne ipogo nam e diere ariyo gi tekoni, kendo ne itoyo wiye ondiek marach ei pi.
14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
In ema ne itoyo wiye Leviathan, mi ichiwe kaka chiemo ne le modak e thim.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
In ema ne iyawo sokni gi aore, kendo ne imiyo aore madongo ma ok dwon otwo.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Odiechiengʼ en mari, kendo otieno bende mari, bende ne iguro wangʼ chiengʼ gi dwe keregi.
17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
In ema ne iketo tongʼ duto mag piny kende ne iguro oro gi chwiri.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
Parie kaka jasigu osejari, yaye Jehova Nyasaye. Parie kaka joma onge rieko osechayo nyingi.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
Kik iyie ichiw ngima mar akuch oduglani ne le mager mag bungu; kik wiyi wil gi ngima jogi mathagore nyaka chiengʼ.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Par singruok mari nikech timbe mahundu opongʼo kuonde duto motimo mudho e piny.
21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
Kik iyie mondo joma idiyo ringa ka wigi okuot, to mad joma odhier gi joma ochando opak nyingi.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
Aa malo mondo isir tichni, yaye Nyasaye; parie kaka joma ofuwo jari odiechiengʼ duto.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Kik wiyi wil gi sibuoch wasiki, chom tir sigich wasiki mosiko medore ameda.
