Salme 73
1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.
