< Salme 73 >

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Toe soaen’ Añahare t’Israele naho o malio añ’arofoo.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Aa naho izaho, didý tsy ho nipolatitse o tombokoo; ho nidorasitse o liakoo.
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
Ie nitsikirike o mpievoñevoñeo, naho nitreako ty havokara’ o lo-tserekeo,
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Ie tsy manaintaiñe te mihomake, jangañe ka ty sandri’ iareo.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Tsy ampoheke manahake ondatio; mbore tsy tokoen-draha manahake ondaty ila’eo.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Aa le miravake fiebotseborañe am-bozo’eo; manaroñ’ iareo hoe sikiñe o hasiahañe mandoviakeo.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Mampiboti­ritse o fihaino’eo ty solike, etsake naho tampe-­draha-irieñe ty tro’e.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Manivetive iereo, mikinia famorekekeañ’ an-karatiañe.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
Fa najado’ iareo hiatreatre o likerañeo o falie’ iareoo, mikariokariok’ an-tane atoy o famele’ iareoo.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Aa le mimpoly atoy ondati’eo, naho genohe’ iereo i rano era’ey.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
Le hoe iereo: Aia te haharofoanan’ Añahare? mahilala hao i Andindimoneñey?
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Inay ie, o lo-tserekeo— ie mierañerañe manombo vara avao.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Toe tsy vente’e ty nañalioveko ty troko; naho nanasa tañañe an-kalio-tahiñe.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
Nalovilovy lomoñandro iraho; vaho nililoveñe boa-maraiñe.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
Lehe ataoko te, zao ty ho volañeko; hete! tsy ho nahity amo tariran’ ana’oo.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Fa ie nitsakoreako, haharendreke o raha zao, le nihamokorañe o masokoo,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Ampara’ te niziliheko an-toen’Añahare miavake ao; vaho nahaisake ty figadoña’ iareo.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Toe apo’o an-tane malama iereo; ampikorovohe’o mb’an-karotsahañe ao.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Hoke! akore ty fiantoa’ iareo anianike, Fa binotsa’ ty firevendreveñañe.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Hoe nofy t’ie tsekake; ry Talè, ie mivañon-dRehe le ho heje’o vintañ’ iareo.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Fa nikokentrekokentreñe ty troko naho niteveke ty an-tsapavoako ao,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Akore ty hanèko naho ty habahimoako, hoe biby añatrefa’o eo.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Fe mpiama’o nainai’e iraho; rinambe’o ty tañako havana,
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Hiaoloa’o ami’ty fanoroa’o, vaho ho rambese’o mb’añ’engeñe mb’eo.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Ia ro ahiko an-dikerañe ao, naho tsy Ihe? le tsy amam-pisalalàko an-tane atoy naho tsy Ihe.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Milesa ty nofoko naho o ovakoo, fa i Andrianañahare ro haozaran- troko naho ty anjarako nainai’e.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
Toe hihomake ze lavits’ Azo; songa aitoa’o ze miamboho ama’o hañarapiloa’e.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Fe soa ho ahy ty fañarineako aman’Añahare, fipalirako t’i Iehovà Talè, hataliliko iaby o tolon-draha’oo.

< Salme 73 >