Salme 73

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

[Psalm lal Asaph] Pwaye God El kulang nu sin Israel, Aok, nu selos su nasnas insialos.

2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

Tusruktu apkuran nga in fuhleak, Ac lulalfongi luk apkuran in wanginla.

3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Ke nga liye wo ouiya nu sin mwet koluk, Nga srangesroayak kaclos.

4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Elos tia pula ngal, Manolos ku na ac fokoko.

5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

Elos tiana keok oana kutu mwet uh, Ac elos tia wi pulakin mwe lokoalok su sun mwet saya.

6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Arulana kalem filang lalos oana soko ah in walwal, Ac sulallal lalos oana nuknuk elos nukum.

7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

Insialos sessesla ke nunak koluk, Ac nunkalos kafofo ke sukyen pwapa sulallal.

8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Elos isrun mwet ngia, ac kaskas ke ma koluk, Elos inse fulat ac elos pwapa in akkeokye mwet saya.

9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

Elos kaskas koluk ke God inkusrao, Ac sap keke nu sin mwet fin faclu ke inse fulat lalos.

10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

Oru, finne mwet lun God, elos forang pac nu selos, Ac lulalfongi ma nukewa elos fahk.

11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

Elos fahk, “God El tia ku in etu; El su Fulatlana tia ku in konauk!”

12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

Pa inge ouiyen mwet koluk uh. Pus ma lalos, ac pacl nukewa fisrasrna elos in sifilpa konauk kutu.

13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

Mea pwaye lah wanginna sripa ke nga srike in moul nasnas Ac tia oru kutena ma koluk?

14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

O God, kom akkeokyeyu len nufon; Ke lotutang nukewa kom kaiyu.

15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

Nga fin fahk kain kas inge, Na ma nga oru uh ac oana ngan tia sie sin mwet lom.

16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

Nga srike in nunku ke ouiya se inge Tuh arulana upa nga in kalem kac,

17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Nwe ke nga som nu in lohm mutal sin God. Toko nga fah kalem kac lah mea ac sikyak nu sin mwet koluk uh.

18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Kom ac fah fuhlelosi in acn musresre, Ac oru tuh elos in putatyang nu in ongoiya lulap.

19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

Elos sa na in kunausyukla, Ac saflaiyalos elos ac misa ke misa na koluk.

20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Elos oana sie mweme su wanginla ke lotutang. Ke kom tukakek, O Leum, na elos wanginla.

21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

Ke nunak luk uh upa Ac insiuk keok,

22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

Nga lalfonla oana soko kosro, Ac nga tia ku in kalem ke nunak lom.

23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

Tusruktu, nga apkuran nu yurum pacl e nukewa; Ac kom sruokya pouk.

24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Kom kolyu ke oakwuk lom, Ac tok kom fah eisyu nu yurum ke sunak.

25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

Mea pac nga fah enenu inkusrao sayom? Ac ke kom oasr yuruk, mea pac nga enenu fin faclu?

26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Sahp nunak luk, ac monuk, ac munasla, Tusruktu God El ku luk; El mukefanna pa nga enenu.

27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

Pwayena lah elos su siskomla elos ac fah tuhlac; Kom fah kunauselosla su tia pwaye nu sum.

28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

A funu nga, fuka woiya ke nga apkuran nu sin God, In konauk molela yurin LEUM GOD Fulat, Ac in fahkak ma nukewa El oru!