< Salme 73 >

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Quanto è buono Dio con i giusti, con gli uomini dal cuore puro! Salmo. Di Asaf.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Per poco non inciampavano i miei piedi, per un nulla vacillavano i miei passi,
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
perché ho invidiato i prepotenti, vedendo la prosperità dei malvagi.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Non c'è sofferenza per essi, sano e pasciuto è il loro corpo.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Non conoscono l'affanno dei mortali e non sono colpiti come gli altri uomini.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Dell'orgoglio si fanno una collana e la violenza è il loro vestito.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Esce l'iniquità dal loro grasso, dal loro cuore traboccano pensieri malvagi.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Scherniscono e parlano con malizia, minacciano dall'alto con prepotenza.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
Levano la loro bocca fino al cielo e la loro lingua percorre la terra.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Perciò seggono in alto, non li raggiunge la piena delle acque.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
Dicono: «Come può saperlo Dio? C'è forse conoscenza nell'Altissimo?».
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Ecco, questi sono gli empi: sempre tranquilli, ammassano ricchezze.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Invano dunque ho conservato puro il mio cuore e ho lavato nell'innocenza le mie mani,
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
poiché sono colpito tutto il giorno, e la mia pena si rinnova ogni mattina.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
Se avessi detto: «Parlerò come loro», avrei tradito la generazione dei tuoi figli.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Riflettevo per comprendere: ma fu arduo agli occhi miei,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
finché non entrai nel santuario di Dio e compresi qual è la loro fine.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Ecco, li poni in luoghi scivolosi, li fai precipitare in rovina.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Come sono distrutti in un istante, sono finiti, periscono di spavento!
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Come un sogno al risveglio, Signore, quando sorgi, fai svanire la loro immagine.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Quando si agitava il mio cuore e nell'intimo mi tormentavo,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
io ero stolto e non capivo, davanti a te stavo come una bestia.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Ma io sono con te sempre: tu mi hai preso per la mano destra.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Mi guiderai con il tuo consiglio e poi mi accoglierai nella tua gloria.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Chi altri avrò per me in cielo? Fuori di te nulla bramo sulla terra.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Vengono meno la mia carne e il mio cuore; ma la roccia del mio cuore è Dio, è Dio la mia sorte per sempre.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
Ecco, perirà chi da te si allontana, tu distruggi chiunque ti è infedele.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Il mio bene è stare vicino a Dio: nel Signore Dio ho posto il mio rifugio, per narrare tutte le tue opere presso le porte della città di Sion.

< Salme 73 >