< Salme 73 >

1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Pudno unay a naimbag ti Dios iti Israel, kadagiti addaan iti nasin-aw a puso.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Ngem no maipapan kaniak, ngan-nganin naikaglis ti sakak; ngan-nganiak a naitibkol
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
gapu ta naapalak kadagiti napalangguad idi nakitak ti kinarang-ay dagiti nadangkes.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Ta awan ti sinagabada nga ut-ot agingga iti ipapatayda, ngem napigsa ken napakanda iti usto.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Nawayada kadagiti dadagsen dagiti dadduma a tao; saanda a naburburiboran a kas kadagiti dadduma a tattao.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Ar-arkusan ida ti kinapalangguad a kas iti kuintas nga adda iti tengngedda; kawkawesan ida ti kinaranggas a kas kagay.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Manipud iti kasta a kinabulsek, rummuar ti basol; sumalpot ti dakes a kapanunotan kadagiti pusoda.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Pagang-angawanda ti mangibagbaga iti agkakadakes a banbanag; sipapalangguad nga agpangpangtada iti kinaranggas.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
Agsasaoda iti maibusor kadagiti langit, ken agdakdakiwas dagiti dilada iti entero a daga.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Mapan ngarud kadakuada dagiti tattao ti Dios ket dumngegda kadagiti sasaoda.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
Kunada, “Kasano koma nga ammo ti Dios? Ammo kadi ti Dios ti mapaspasamak?”
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Kitaem: nadangkes dagitoy a tattao; kanayon nga awan pakaburburiburanda, ken pabaknangda a pabaknang.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Pudno a sinalsalluadak ti pusok iti awan kaes-eskanna ken binugbugoak dagiti imak iti kinaawan-ammo.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
Ta iti agmalem, nagsagsagabaak ken iti binigat, mapalpalintegak.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
No naibagak nga, “Ibagak dagitoy a banbanag,” ket mabalin a ginulibak daytoy a henerasion dagiti annakmo.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Nupay pinadaskon nga awaten dagitoy a banbanag, nagbalin a narigat unay daytoy para kaniak.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Ket simrekak ngarud iti santuario ti Dios, sakonto naawatan ti nagbanaganda.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Sigurado nga ikabilmo ida kadagiti nagalis a disso; ipanmo ida iti pannakadadael.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Anian ti panagbalinda a let-ang iti apagdarikmat! Dumtengda iti kanibusanan ken naggibusda iti kasta unay a buteng.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Kasda la tagtagainep kalpasan nga agriing ti maysa a tao; O Apo, inton bumangonka, awanto koma ti malagipmo kadagidiay a tagtagainep.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Ta nagladingit ti pusok, ken nasugatanak iti kasta unay.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Awan am-ammok ken kurangak iti pannakaammo; kaslaak ayup nga awan ti riknana iti sangoanam.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Nupay kasta, kankanayon a kaduaka; iggemmo ti makannawan nga imak.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Tarabayennak babaen kadagiti balakadmo ket kalpasanna, awatennak iti gloriam.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Adda aya masarakak sadi langit a kas kenka? Awan siasinoman ditoy daga a tarigagayko no di ket sika.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Kumapsot ti lasag ken pusok, ngem ti Dios ti pigsa ti pusok iti agnanayon.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
Mapukawto dagidiay adayo kenka; dadaelemto amin dagiti saan a napudno kenka.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Ngem no maipapan kaniak, ti laeng masapul nga aramidek ket ti umasideg iti Dios. Pinagbalinko a kamangko ni Yahweh nga Apo. Iwaragawagko dagiti amin nga aramidmo.

< Salme 73 >