Salme 73
1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Kathutkung: Asaph Cathut teh Isarel hane hoi lungthin kathoungnaw hanelah ahawi tangngak.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Hatei, kai raitat meimei ka rawp teh, meimei ka thawn toe.
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw e yawhawi ka hmu navah, kakaisuenaw hah ka ut toe.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Ahnimouh teh a due awh hoehroukrak patawnae khang awh hoeh, a tha pou ao awh.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Ayânaw patetlah runae dawk awm awh hoeh, ayânaw patetlah kuekluek pataw awh hoeh.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Hatdawkvah, kâoupnae teh awi lah a awi awh teh, rektapnae khohna hah a khohna awh.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
A thâw awh lawi vah, a mitkatueng awh. A pouk awh e hlak ka paphnawn a tawn awh.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Repcoungroenae hah a panuikhai awh teh, kâoupnae lawk a dei awh.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
A lawk dei e ni kalvan totouh a taran teh, a lai ni talai pueng a katin.
10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
Hatdawkvah, a taminaw teh ahnimouh koe a ban awh teh, tui moikapap e hah koung a nei awh.
11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
Bangtelah hoi maw Cathut ni a panue. Lathueng Poung dawk panuenae ao maw telah ati awh.
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Khenhaw! hetnaw heh Cathut ka bari hoeh e, banghai pouk laipalah ka hring e lah ao awh teh, hoehoe a tawnta awh.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Ka lungthin kathoung sak nakunghai, atangcalah cungkeihoeh. Yon thuengnae lahoi ka kut ka pâsu nakunghai cungkeihoeh.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
Hnin tangkuem tarawknae hoi amom karoitawi yuenae doeh ka khang.
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
Hottelah ka dei han ka tet pawiteh, khenhaw! na catounnaw koe torei teh, tamikalan hoeh lah kaawm han.
16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Hetheh, thaipanuek nahanelah ka pouk torei teh, hothateh kai hanelah ka pataw katang e lah ao.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Cathut hmuen kathoung koe kâen toteh, ahnimouh poutnae heh ka thaipanuek katang toe.
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Ahnimouh teh pâhnannae koe na ta teh, rawkphainae hmuen koe na tâkhawng.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
Oe, bangtelah, tawkkadek dawk rawknae koe louk a pha awh vaw. Takitho e ni koung louk a ca awh vaw.
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
Kâhlaw toteh, karum mang patetlah, Bawipa na pâhlaw toteh, ahnimae meikaphawk hah na pacekpahlek pouh han.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Hot patetlah ka lungthin a pataw teh, ka pouknae hai a ru.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Panuenae ka tawn hoeh e hoi tamipathu lah ka o teh, na hmalah saring patetlah doeh ka o.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Hatei nakunghai, nang koe pou ka o teh, aranglae kut dawk na kuet pouh.
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
Na mae kâpankhainae lahoi lam na hrawi teh, hathnukkhu bawilennae hah na coe pouh.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
Kalvan vah nang laipalah apimouh ka tawn. Talaivan hai nang laipalah, ka ngai e alouke awm hoeh toe.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Ka takthai hoi ka lungthin teh a tâwn. Hatei, Cathut teh, a yungyoe hoi ka lungthin thaonae hoi ham lah ao.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
Bangkongtetpawiteh, nang hoi kâhlat e teh, kahmat awh roeroe han doeh. Nang koe kâyawt e pueng teh raphoe lah ao han.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Hateiteh, kai hanelah teh Cathut hnai e heh ahawi. Na sak e hno pueng heh ka kamnue sak thai nahanlah, Bawipa Jehovah dawk doeh ka kâuep toe.
