Salme 72

1 (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

Toloro amy mpanjakay ty fizakà’o, ry Andrianañahare, vaho amy ana’ i mpanjakaiy ty havantaña’o,

2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

Hizaka’e an-kahiti’e ondati’oo, o mpisotri’oo an-katò.

3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

Hinday fanintsiñañe am’ ondatio o vohitseo, naho havañonañe o haboañeo.

4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

Ho mei’e to o rarake am’ondatioo, ho rombahe’e ty ana’ o poi’eo, vaho ho demohe’e ty mpamorekeke.

5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

Hañeveñe ama’o iereo naho mbe ey i androy, vaho mbe eñe i volañey, amy ze hene tariratse.

6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

Ie hizotso manahake ty orañe an-teteke vaho tinatake eo, hoe ereke mampiboboke ty tane.

7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

Hiraorao amo andro’eo o vañoñeo: vaho am-pierañerañañe vokatse ampara’ te mimosaoñe i volañey.

8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

Ho fehè’e ty boak’ an-driake eñe, pak’an-driak’ añe ka; le boak’ amy sakay pak’amo olon-taneo.

9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

hilokoloko ama’e o mpimoneñe am-babangoañeo; vaho hitsela lemboke o rafelahi’eo.

10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

Handroroñe ama’e o mpanjaka’ i Tarsiseo naho o tokonoseo; hañenga ama’e o mpanjaka’ i Tsebà naho i Sebào.

11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

Eka, hibokokoa’ ze kila mpanjaka, hene fifeheañe ro hitoroñe aze.

12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

Himbae’e ty rarake te mitoreo, naho i mpisotriy, vaho i tsy amam-pañimbay.

13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

Hiferenaiña’e ty maifoifo naho o poi’eo, vaho ho rombahe’e ty fiai’ o mavomavoo.

14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

Ho jebañe’e ami’ty famorekekeañe naho amo hasiahañeo ty fiai’iareo, fa sarotse am-pivazohoa’e eo ty lio’ iareo.

15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

Ho velon-dre! hatolotse aze ty volamena’ i Sebà; añonjono halaly ama’e nainai’e, andriaño lomoñandro.

16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

ho vokats’ ampemba i taney, an-dengon-kaboañe ey, le hihelakelake hoe e Lebanone añe o havokara’eo; vaho handrevake hoe ty ahe’ i taney o boak’an-drovao.

17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

Tsy ho tampetse nainai’e ty tahina’e; tsy ho modo aolo’ i àndroy ty tahina’e; vaho hifampitata ty ama’e ondatio, ze kilakila ondaty hanao aze soa-tata.

18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

Andriaño t’Iehovà Andrianamboatse, Andrianañahare’ Israele, Ie avao ro manao raha tsitantane.

19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

Bangoeñe nainai’e i tahina’e lifo-bolonahetsey; mañàtseke ty tane toy ty enge’e. Ie izay! naho Amena!

20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.

Migadoñe eo ty ­filolofa’ i Davide, ana’ Iesae.