Salme 72
1 (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
Psalmus, in Salomonem.
2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
[Deus, judicium tuum regi da, et justitiam tuam filio regis; judicare populum tuum in justitia, et pauperes tuos in judicio.
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
Suscipiant montes pacem populo, et colles justitiam.
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.
Judicabit pauperes populi, et salvos faciet filios pauperum, et humiliabit calumniatorem.
5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.
Et permanebit cum sole, et ante lunam, in generatione et generationem.
6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
Descendet sicut pluvia in vellus, et sicut stillicidia stillantia super terram.
7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.
Orietur in diebus ejus justitia, et abundantia pacis, donec auferatur luna.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
Et dominabitur a mari usque ad mare, et a flumine usque ad terminos orbis terrarum.
9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
Coram illo procident Æthiopes, et inimici ejus terram lingent.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
Reges Tharsis et insulæ munera offerent; reges Arabum et Saba dona adducent:
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
et adorabunt eum omnes reges terræ; omnes gentes servient ei.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
Quia liberabit pauperem a potente, et pauperem cui non erat adjutor.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
Parcet pauperi et inopi, et animas pauperum salvas faciet.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
Ex usuris et iniquitate redimet animas eorum, et honorabile nomen eorum coram illo.
15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
Et vivet, et dabitur ei de auro Arabiæ; et adorabunt de ipso semper, tota die benedicent ei.
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Et erit firmamentum in terra in summis montium; superextolletur super Libanum fructus ejus, et florebunt de civitate sicut fœnum terræ.
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Sit nomen ejus benedictum in sæcula; ante solem permanet nomen ejus. Et benedicentur in ipso omnes tribus terræ; omnes gentes magnificabunt eum.
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,
Benedictus Dominus Deus Israël, qui facit mirabilia solus.
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Et benedictum nomen majestatis ejus in æternum, et replebitur majestate ejus omnis terra. Fiat, fiat.]
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Defecerunt laudes David, filii Jesse.
