< Salme 72 >

1 (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
Von Salomo. / Elohim, gib dem Könige Macht zu richten / Und laß den Königssohn sie üben in deiner Gerechtigkeit!
2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
Mög er dein Volk gerecht regieren / Und deine Armen, wie sich's gebührt!
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
Laß Frieden tragen die Berge dem Volk, / Und Gerechtigkeit kleide deine Hügel!
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.
Er schaffe Recht den Armen im Volk, / Er helfe den dürftigen Leuten / Und zermalme alle Bedrücker!
5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.
Er bleibe, solange die Sonne scheint, / Solange der Mond zu sehn, von Geschlecht zu Geschlecht.
6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
Er sei wie Regen, der Wiesen benetzt, / Wie reiche Güsse, die Felder befeuchten.
7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.
In seinen Tagen soll blühen das Recht / Und Friede in Fülle, bis nimmer der Mond.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
Er herrsche von Meer zu Meer, / Vom Strom bis ans Ende der Erde.
9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
Die Wüstenbewohner knien vor ihm, / Seine Feinde werden den Boden küssen.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
Von Tarsis und von den Inseln entrichten die Könige Gaben, / Von Scheba und Seba bringen die Könige Zins herbei.
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
Huldigen sollen ihm alle Könige, / Alle Völker ihm dienen.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
Denn er rettet den Armen, der Hilfe erfleht, / Den Dürftigen, der keinen Beistand hat.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
Er erbarmt sich des Schwachen und Armen, / Und der Elenden Leben errettet er.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
Von Druck und Gewalttat macht er sie frei, / Ihr Blut ist teuer in seinen Augen.
15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
So leben sie denn; ja, er wird sie mit Gold aus Scheba beschenken. / Drum werden sie stetig auch für ihn beten / Und allzeit ihm Segen wünschen.
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Getreide in Fülle sei im Land, sogar auf den Gipfeln der Berge; / Wie der Libanon woge und rausche die Frucht. / Wie der Erde Kräuter so zahlreich / Mögen die Städtebewohner erblühn.
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Sein Name bleibe auf ewig! / Solange die Sonne scheint, möge sein Name bestehn! / Es mögen sich alle segnen mit ihm, / Alle Völker ihn glücklich preisen!
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,
Gepriesen sei Jahwe Elohim, Israels Gott, / Der Wunder vollbringt allein!
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Und gepriesen sei ewig sein herrlicher Name! / Sein Ruhm erfülle die ganze Erde! / Amen. Amen.
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.

< Salme 72 >