Salme 71

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

EN ti, oh Jehová, he esperado; no sea yo confuso para siempre.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Hazme escapar, y líbrame en tu justicia: inclina tu oído y sálvame.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Séme por peña de estancia, adonde recurra yo continuamente: mandado has que yo sea salvo; porque tú eres mi roca, y mi fortaleza.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Dios mío, líbrame de la mano del impío, de la mano del perverso y violento.

5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Porque tú, oh Señor Jehová, eres mi esperanza: seguridad mía desde mi juventud.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Por ti he sido sustentado desde el vientre: de las entrañas de mi madre tú fuiste el que me sacaste: de ti será siempre mi alabanza.

7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Como prodigio he sido á muchos; y tú mi refugio fuerte.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Sea llena mi boca de tu alabanza, de tu gloria todo el día.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

No me deseches en el tiempo de la vejez; cuando mi fuerza se acabare, no me desampares.

10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Porque mis enemigos han tratado de mí; y los que acechan mi alma, consultaron juntamente,

11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Diciendo: Dios lo ha dejado: perseguid y tomadle, porque no hay quien le libre.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Oh Dios, no te alejes de mí: Dios mío, acude presto á mi socorro.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Sean avergonzados, fallezcan los adversarios de mi alma; sean cubiertos de vergüenza y de confusión los que mi mal buscan.

14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Mas yo siempre esperaré, y añadiré sobre toda tu alabanza.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Mi boca publicará tu justicia y tu salud todo el día, aunque no sé el número [de ellas].

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Vendré á las valentías del Señor Jehová: haré memoria de sola tu justicia.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Oh Dios, enseñásteme desde mi mocedad; y hasta ahora he manifestado tus maravillas.

18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Y aun hasta la vejez y las canas; oh Dios, no me desampares, hasta que denuncie tu brazo á la posteridad, tus valentías á todos los que han de venir.

19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Y tu justicia, oh Dios, hasta lo excelso; porque has hecho grandes cosas: oh Dios, ¿quién como tú?

20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Tú, que me has hecho ver muchas angustias y males, volverás á darme vida, y de nuevo me levantarás de los abismos de la tierra.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Aumentarás mi grandeza, y volverás á consolarme.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Asimismo yo te alabaré con instrumento de salterio, oh Dios mío: tu verdad cantaré yo á ti en el arpa, oh Santo de Israel.

23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Mis labios cantarán cuando á ti salmeare, y mi alma, á la cual redimiste.

24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

Mi lengua hablará también de tu justicia todo el día: por cuanto fueron avergonzados, porque fueron confusos los que mi mal procuraban.